Share |

Bjørn Thomsen

Bjørn Thomsen

Bjørn Thomsen

Uddannet reklamefotograf og selvlært grafiker. Siden 1980’erne har jeg været kreativ, layouter, dtp’er og produktionsmand på mange hundrede katalogsider, annoncer og emballager hvert år, med hovedvægten lagt på sportsfiskebranchen.

I midten af 1980’erne skrev jeg min første sportsfiske artikel og siden er det blevet til mange af slagsen.

Mit lystfisker liv startede omkring 1960, hvor min far tog mig med på det første ture rundt til de jyske åer, men med daværende bopæl i Nyborg blev det hurtigt de fynske kyster som blev mit "hjemmevand"

Den gang var en havørred på kysten absolut en flidspræmie, men til gengæld var der mange kysttorsk, så det var sjældent at man kom tomhændet hjem.
Efter den første kystørred på letspin var jeg for alvor tændt og siden hen er det blevet til mange fisketimer og en del fiske langs de danske kyster, først på spin og siden på flue.

I 1980’erne begyndte jeg for alvor at fiske laks og havørred i Norge og Sverige, men Orkla, Stjørdalen og Mørrums åen som fast tilbagevendende mål.
I en årrække, med start i slutningen af 80erne arbejdede jeg som guide og rejseleder for Diana Jagt og Fiskerejser m.fl. Det blev til mange spændende ture til bla. Alaska, Island, England, USA, Sverige og Norge.

Siden de katastrofalt dårlige lakseår i Norge i midten af 90’erne er det blevet ørredfiskeriet i og omkring de store nationalparker i USA som er kommet til at stå mit hjerte nærmest og det er lykkedes at kombinere mit arbejde som fotograf, med ovenstående fornøjelse, et par gange de senere år.

Fluebinding er for mig, en kærkommen vinterbeskæftigelse og jeg har efterhånden fyldt ikke så få flueæsker, både mine egne og i særdeleshed andres.
Det seneste tiltag inden for mit kystfiskeri er blevet kombinationen af sejlads i havkajak og fiskeri, noget som jeg har meget glæde af og helt klart vil gøre meget ved i den kommen de år.

I fremtiden vil magasinets læsere kunne følge med i mit "lystfiskerliv" , med hovedvægten på områder som: Kystfiskeri (flue) - fiskeri fra havkajak og flydering - Sydsverige, åer og kyst - put & take, og sidst men ikke mindst natur og fiske fotos.

Bjørn Thomsen er også meget efterspurgt som; kaste og fluebindings instruktør, foredragsholder og underviser i foreninger landet over.

Facebook Comments Box