Share |

Dage i Rauma

En herlig dagbog fra en uges fiskeri ved en legendarisk elv...

Jeppe og jeg har fisket en lille times tid i In-fjorden. Vi taler om den kommende uges laksefiskeri og om de år, hvor fjorden reddede en ellers resultatløs uge i elven. Der er ikke meget liv i vandet og vi bliver lidt utålmodige. Nu er der gået mindst 10 minutter siden det aftalte tidspunkt, hvor Peter Løvendahl skulle dukke op – kan man regne så meget galt på en sviptur på 1200 km.? Turen i år er gået til Romsdalen i Norge. Vi har booket uge 32 på et privat vald i Rauma. Valdet kender vi fra besøg op gennem 90'erne. 2003 er dog første år, hvor vi er her alle tre på én gang. Rauma er en af de klassiske norske elve med en lang historisk tilknytning til de engelske lakselords. Elven - og især gården Fiva - er tæt knyttet til familien Davenport. Fiva ligger på sydsiden af Rauma, lige overfor Romsdalshorn. Siden general Bromley Davenport købte ejendommen med tilhørende fiskeret i 1849, har stedet sværmet med engelske sportsfiskere. Lige opstrøms Fiva er et kraftigt stryg, der for en tid stopper laksene inden de trækker videre. Netop dette har altid gjort Fiva til et fantastisk laksevald. De senere år har Fiva-stryget dog medført, at der her fanges utroligt mange dambrugslaks. Dambrugslaksene kan simpelthen ikke forcere stryget, og pakker sammen nedenfor. I 1980 blev der påvist gyrodactylus salaris i naboelven Isa. Kort tid senere blev Rauma inficeret af parasitten, og ikke lang tid efter blev laksestammen dramatisk reduceret. For at redde laksen fra fuldstændig udslettelse, bestemte fylkesmanden i Møre og Romsdal at Rauma skulle behandles med Rotenon i 1993. Ved giftbehandlingen døde der på dagen officielt ca. 6 tons fisk. De lokale taler om et tal på nærmere 9 - 10 tons. Inden behandlingen var elven, præcis som Driva, blevet en rigtig havørredelv. En af vore fiskebrødre, Mogens Hugger fra Frederikshavn, som har fisket i Rauma i over 40 år, fangede da også en havørred på 8,4 kilo en måneds tid før elven blev behandlet. Desværre viste det sig, at den store redningsaktion slog fejl. I 1996 blev der igen påvist gyro i Rauma. Elven og laksene har siden 1993 overlevet via udsætninger af laksesmolt fra elvens egen stamme. Ansgar Sletta, der ejer valdet og gården Nora, optog, længe før rotenonbehandlingen og efter lange og forgæves forhandlinger med det offentlige, personlige lån med sikkerhed i sin gård, for at kunne etablere det opdrætsanlæg, der har sikret, at der fortsat findes oprindelige laks i Rauma. Anlægget er efter adskillige år overtaget af det offentlige - men tanken om at laksen i Rauma måske kunne være borte for altid uden denne ikke-fiskers indsats, taler ikke just til gunst for de norske myndigheder. Valdet vi fisker på ligger på venstre side af elven, er godt 1,5 km. langt og er meget afvekslende med stryg og dybrender og en nakke umiddelbart inden den nedre grænse. Vandet i Rauma er normalt helt klart, så selv mindre fisk ses tydeligt selv på lang afstand. Det tager dog lidt tid at vænne øjnene til at spotte fiskene. Vi var forberedt på næsten hvad som helst. Vi havde naturligvis masser af fluegrej med til laksene og havørrederne i Rauma, men også udstyr til fiskeri på fjorden, hvis nu elven skulle vise sig fra sin ugæstfrie side. Så der var også slæbt flyderinge og kystgrej og varme vaders med hele vejen derop. På de tidligere ture tog vi ud på kysten og fangede makreller. Især i en periode i årene efter 1994 hvor man kun måtte fiske om natten mellem kl. 18.00 og 02.00. Én god dag kunne give mange makreller over 40 cm., samt lidt sej, lubber og havørreder.

Kim siddende med 3 laks
© scandicangler.com Peter Løvendahl

Efter den lange tur op gennem Gudbrandsdalen mødes vi så endelig med Peter ved In-fjorden søndag den 3. august ved 13-tiden – kun 15 minutter for sent. In-fjorden er en lille sidefjord i Romsdalsfjorden. Jeppe og jeg har luftet kystgrejet i en times tid uden at mærke det mindste, vi er derfor ivrige efter at komme op til elven. Klokken 14.30 låser valdejeren Erik os ind i hytterne og kan fortælle, at 4 fiskere i ugen før har fanget 32 laks og havørreder. Måske har kystgrejet og flyderingene taget den lange tur til Romsdalen forgæves. Elven har en fornuftig vandføring og vandtemperaturen ligger ugen igennem mellem 11 og 13 grader. De første par dage har elven en hvidlig tone. Farven stammer fra et stenskred oppe omkring Troldvæggen. I regnvejr vaskes en masse partikler ud i elven. Én morgen er elven endda skummetmælksfarvet i nogle timer pga. kraftig regn længere opstrøms. Der er to vindretninger i Romsdalen - enten opstrøms eller nedstrøms, og det skifter et par gange i løbet af dagen. I opstrøms vind er det noget lettere at styre sine kast (er man spinne- eller ormefisker, har vindretningen nok mindre betydning). Eriks oplysninger ansporer os til hurtig fordeling af hytter og værelser samt udpakning af de ting, der skal i køleskab eller fryser. Resten må vente. Første punkt er indvielsen af elven. Så frem med en flaske god skotsk malt og fire glas. Et til os hver og et til elven. Allerede efter en enkelt times fiskeri i valdets nederste sving har jeg haft tre hug på fluen. Jeg skal dog lige vænne mig af med at give hurtigt tilslag og misser alle tre fisk. Da jeg har lovet at lave aftensmad, overlader jeg pladsen til Peter og Jeppe. Da de kommer hjem en time senere har Peter da også en laks på et par kilo over skulderen. De har endda haft kontakt til flere fisk. Efter aftensmaden får Jeppe også en laks og Peter endnu én og jeg brillerer ved at miste yderligere to fisk. Men 3 laks omkring 2 kilo den første aften er mere end vi havde drømt om. Romsdalens barske natur og de stejle fjeldsider er en smuk ramme om fiskeriet. Hvis man er vant til at kunne se langt til alle sider, kan man nok føle lidt klaustrofobi her i Romsdalen. De stejle klipper rager over 1 km. op på begge sider af elven - og der er altså ikke langt mellem fjeldene på nord- og sydsiden. Solen forsvinder bag bjergkammen sidst på eftermiddagen, for senere på aftenen at dukke op yderst i dalen. Aftentimerne hvor man fisker i modlys på vej ned mod nakken og synet af de mange springende laks står stadig printet på nethinden. Når mørket tager til kan man se en stor rødt lysende stjerne stå og brænde klart midt mellem Romsdalshorn og Troldtinderne (Rettet af fruen: Hvis den er rød og ikke flimrer, så er det Mars. Det er ikke en stjerne men en planet - så fat det dog).

Kim med laks på 4,6 kg
© scandicangler.com Peter Løvendahl

Mandag morgen får jeg selv hul på bylden. Efter at have set Jeppe fighte og lande en dejlig 2 kilos laks, vender heldet endelig. Jeg har skiftet min enkeltkrogede Silvergrey ud med en rød sag på en treblehook. Første gang fluen danser ned gennem renden bliver den brat stoppet af en laks på knap 3 kilo. Fisken er fejlkroget og slås voldsomt for friheden. Det ender med at Jeppe netter den og da det er min første laks i Rauma, kommer den med hjem. Jeg går tilbage til læskuret i svinget mellem zone 4 og 5, så Jeppe kan tage en tur ned gennem renden. Efter nogle minutter går jeg 20 meter opstrøms og lister fluen ud i vandet. I første kast får jeg en mindre havørred omkring 40 cm. som jeg genudsætter. I efterfølgende kast får jeg endnu en havørred, denne gang på 1,6 kilo. På vej hjem til frokost ser vi et par laks stå med få meters mellemrum ved nogle sten omtrent 10 meter fra bredden. Vi aftaler, at Jeppe bliver ud for laksene og dirigerer, og at jeg kravler ned ad skrænten og ud i vandet ca. 25 meter længere opstrøms. Det bliver en temmelig morsom overfiskning, da Jeppe flere gange råber, at fluen ikke er langt nok ude eller for langt oppe - men jeg kan intet gøre - en laks vi ikke har set, har allerede i 3 eller 4 kast taget fluen. ‘Jeg har altså én’, råber jeg til ham. Men han fortsætter bare med at dirigere og vil have mig til at kaste fluen, så den kommer forbi laksene, der stadig står samme sted. Det er klart, at vi har overset denne her laks. Den vejer 1,2 kilo, og de to ved stenene er betydelig større. Formiddagens 4 fisk tager jeg med en 12,5' tohåndsstang, men grejet virker lidt voldsomt til fisk mellem 1,2 og 3 kilo, så jeg skifter til en klasse 5 enhåndsstang. Ved 17-tiden fisker jeg atter gennem det nederste sving og renden. Netop hvor renden breder sig lidt ud og strømmen drejer lidt over mod venstre bred er der atter fast fisk. Fisken virker en anelse større end de tidligere, så jeg lister på land for bedre at have styr på fighten. Det er nu ikke særlig smart. Godt nok følger laksen pænt med de første par minutter, men derefter spurter den tilbage i renden, hvor den går nedstrøms. Da fisken atter vender, har jeg lidt af et problem med at holde linen fri af vandet med enhåndsstangen. Så er det jo rart at være 2 meter høj, men var jeg blevet ude i vandet havde problemet været noget mindre. Efter en rum tid får jeg dog atter kontakt med skydelinen og får ført laksen lidt tættere på egen bred. Første gang laksen kommer ind på helt lavt vand, finder den igen kræfter til at krydse hele elven, nu går det bare ikke helt så stærkt. Efter et kvarters tid glider fisken stille og roligt ind til bredden, og jeg kan samle den op og aflive den. Laksen vejer 4,6 kilo. Peter, der fisker tættere på den øverste del, fanger 2 laks og 3 havørreder. Da der kun må hjemtages 1 havørred pr. døgn genudsætter vi oftest de havørreder vi fanger i løbet af døgnets lyse timer, i håbet om at få en større når mørket falder på.

Kim med 2 smålaks
© scandicangler.com Peter Løvendahl

Dagen starter igen med at Jeppe får en lille laks i renden nederst. Da jeg ved 11-tiden er ca. 30 meter fra nakken viser en hvirvel i det blanke vand, at en fisk netop er kommet gennem den hårde strøm. Første gang fluen passerer dens standplads tager den stille og roligt fluen. Laksen, der vejer 1,6 kilo, bliver en dejlig oplevelse på den lette stang. Jeg står forholdsvis højt på en lille sten midt i elven, og kan faktisk følge fiskens bevægelser og se alle dens anstrengelser for at komme af med krogen. Det er en speciel oplevelse, både at kunne se den reelle afstand fisken tilbagelægger i et udløb og samtidig kunne mærke effekten på fluehjulet. Laksen er helt frisk fra havet. Havlusene har endnu de hvide haletråde, så den har ikke været i elven ret længe. Om eftermiddagen gentager situationen sig. Det er nærmest et deja-vu, samme sted, samme flue og samme standplads, blot er det denne gang en lille havørred, der tager fluen. Peter og Jeppe får 3 laks mellem klokken 17 og 19 på nogle pladser, hvor man tydeligt kan se fiskene følge efter og tage fluen. Vi griller ved den nederste bålplads og hygger til det bliver helt mørkt. Ved midnatstid lister Jeppe og jeg ned over og vil fiske det blanke vand ovenfor nakken. Jeppe, der er en rigtig gentleman, lader mig fiske først. Jeg lister stille ud på en grusbanke ca. 50 meter fra nakken og sender en temmelig stor ’sort bamsebjørn med rød røv’ ud i mørket. Da fluen hænger næsten nedstrøms bliver den taget i en ordentlig hvirvel. Jeg løfter stangen og linen begynder at flyve af hjulet. Nakken, der går skråt over elven, er længst nedstrøms på vores side. Fisken går helt ned til nakken og fortsætter langs med den, dog uden at gå nedover den. Inden fisken stopper strammer jeg bremsen flere gange, men ser både skydelinen og en hel del bagline forsvinde ud i mørket. Jeg kalder på Jeppe og begynder at finde ind mod land. Fisken har åbenbart brugt de fleste kræfter på første spurt og da jeg begynder at få linen retur på hjulet følger den pænt med. Den trækker lidt ud hver gang den rører bunden, men til sidst får Jeppe den skubbet op på banken. Jublen vil ingen ende tage da vi ser, at fisken er en meget smuk havørred. Vægten siger 3,6 kilo, og sammen med den hårde strøm, den lette stang og det intime mørke, gør det oplevelsen til noget helt specielt. Jeg vælger at stoppe fiskeriet, nu kan jeg ikke rumme flere indtryk og må lige have nogle timers søvn inden det går løs igen.

Burlaks
© scandicangler.com Kim Matthiesen

Eneste fisk den dag er helt speciel. Midt på valdet lige efter øen er der en standplads ved en sten midt i elven. Stenen ligger lige på kanten af en banke, men strømmen har lavet en fordybning hele vejen rundt om stenen. Peter har flere gange været forbi og også fået fisk der. Men sidst på tirsdagen og flere gange i dag har der været en fisk ude efter fluen når den er kommet forbi. Til sidst bliver den hængende og Peter er et øjeblik overbevist om, at der er tale om en god fisk. Hurtigt mister den dog kræfterne og lader sig nemt trække ind mod land. Og sikken et syn. Det er nok den grimmeste laks man kan forestille sig, ja - Peter tør næsten ikke røre ved den. Fisken er 44 cm. lang og vejer 1,4 kilo og er tydeligvis en burlaks. Den er simpelthen så deform og skæv og - ja - ulækker, at da vi viser den til Erik, mener han vi bør køre op på Fiva, så de kan se den. Vidar Skiri på Fiva tager nogle billeder og Peter får en længere snak med ham og Davenport jr. om fiskeriet. Vi aftaler, at de må sende folk ned for at tage skælprøver på de fisk vi fanger - hvis vi altså fanger flere. Mogens, der har fisket i Stjørdal i 2½ uge, dukker op og vi får ham indlogeret i et værelse og han bliver udspurgt om fiskeriet i Stjørdalselven. Han har ikke fået ret mange fisk i uge 30, hvor han fiskede på Einang. Derimod havde været godt med fisk på Hamilton den sidste uge. Han bliver dog noget lang i ansigtet, da han hører hvor godt det er gået for os, men glæder sig dog over, at han selv skal fiske her i uge 33.

Torsdag

P Løvendahl laks 6.8
© scandicangler.com Kim Matthiesen

Det bliver også kun til én fisk i dag. Peter fisker nedenfor renden og ser flere store fisk i overfladen. Han får fluen helt ind under træerne på modsatte bred og pludselig kommer en fisk op og springer ud af vandet for så at tage fluen på vej ned igen. Laksen vejer næsten 7 kilo og giver en voldsom fight, men da Peter har min fejltagelse fra om mandagen i frisk erindring, bliver han stående ude i vandet indtil fisken er klar til landing, og han har vældig fornøjelse af fisken. Fisken er utrolig flot, men fedtfinnen mangler. Folkene fra Fiva oplyser, at der er tale om en fisk der stammer fra Raumas eget klækkeri og at den er udsat som smolt i elven for omtrent 2 år siden.

Rauma
© scandicangler.com Peter Løvendahl

Der kommer lidt mere gang i fiskeriet i dag og Jeppe og Peter får 4 - 5 fisk. Jeg tror ikke engang, at jeg har ét hug denne dag... Da vi om aftenen har gang i bålet og sidder med en blå cola og nyder omgivelserne og hinandens selskab, ser vi pludselig en hvirvel på grusbanken lige ud for hvor vi sidder. Jeg løber ned til stedet og kan se at det er en laks. Den har svært ved at holde balancen og driver med strømmen. Jeppe snupper et net og jeg dirigerer ham ud i vandet 15 meter længere nede. Fisken glider stille og roligt ind i nettet, men da den rører netmaskerne bliver den helt vild. Da er det bare for sent. Det er en fin lille 2 kilos burlaks, som nok har brugt for mange kræfter i stryget ovenfor Fiva. Nå - men da fisken har været på land i nogle minutter ender den på grill-risten over bålet. Peter henter forsyninger oppe i huset, og det bliver en af de aftener hvor hyggen helt får overtaget.De driller mig næste morgen med, at den snoede og klippefyldte bjergsti hjem til hytten naturligvis er svær at gå på i mørke og at den er så smal, at det kan være svært at gå to ved siden af hinanden. Vejen til hytten er 4 meter bred, asfalteret og som lagt efter en lineal, men man kan jo blive træt af alt det fiskeri… Mogens, der ikke længere kan udholde ventetiden, spørger om han må bade lidt fluer henover banken allerøverst på valdet. Det giver et par fine kilos havørreder, som han nænsomt genudsætter.

Mogens Hugger død forår 2004
© scandicangler.com Kim Matthiesen

Lørdag Jeppe og Peter fanger i løbet af morgenen en fisk hver, og Mogens får endnu én lille havørred. Sidst på eftermiddagen (jeg har lidt startvanskeligheder lørdag morgen, så den står på hindbærplukning om formiddagen) får jeg selv en lille fin laks nederst på stykket. Jeppe og jeg pakker bilen og gør klar til en tidlig rykud søndag morgen. Peter forsvinder ud i mørket og Mogens snupper en havørred mere på banken ved hytten. Søndag Hurtig morgenmad og da vi kommer ud til bilen dukker Peter ud af disen. Han har fået endnu en lille laks. Han har ikke så travlt, da han skal videre nord på. Vi tager afsked med Peter og Mogens og ønsker dem godt fiskeri den kommende uge og aftaler, at vi mødes her igen i 2004. I alt landede vi 3 mand 34 fisk, fordelt på 15 havørreder og 19 laks. Dertil kommer de 3-4 fisk, som Mogens fangede på banken udfor hytten.

Kim fisker i Rauma
© scandicangler.com Peter Løvendahl

Der bliver stadig landet pænt med fisk i denne uge, med flere 4 kilos laks og som en dejlig start på en fluefiskekarriere, får en af deltagerne i sit første fluekast i en norsk elv lige ud for hytten en havørred på 5,8 kilo. Mogens mener, at der bliver landet omtrent 12 fisk i de første 3 dage, så kommer regnen i så voldsomme mængder, at alt fiskeri er umuligt. Fluerne Normalt forbinder man klart vand med blå, grønne eller hvide fluer. Som eksempel kan nævnes Sergent-fluerne, der er lavet specielt til klart (og lavt) vand. Jeppe fisker en del med en flue fra Tana - Boratbocka eller noget i den retning. Fluen er letdresset og har to forskellige grønne farver, samt lidt rødt og sort i vingen. Hovedparten af fiskene fanger vi på en noget usædvanlig flue. Fluen, der p.t. ikke er navngivet, er kreeret af Peter, der fortæller følgende: Fluen som er en rejeimitation er egentlig udviklet til fiskeri i Skotland, hvor jeg de senere år har haft stor succes med den. Tillige har den været glimragende i Stjørdalen. I sommer da turen gik til Rauma, opstod der imidlertid et problem af uhåndterlig format! Mine Raumaflueæsker var væk, den eneste mulighed jeg havde for at redde situationen, var naturligvis at pakke fluebindingsmaterialerne og lave en ny produktion ved elven. Problemet er blot, at jeg egentlig ikke gider binde fluer. En anden løsning viste sig dog meget mere bekvem, det skal dog tilføjes, at det vakte en del opsigt! Rejefluerne fra Skotland kom med til elven den første dag, det viste sig dog hurtigt, ikke at være så dårlig en idé endda! Jeg tror egentlig, at de mønstre lagde navn til den største del af fangsten pågældende uge, 100% af egen fangst i hvert tilfælde! Da vores ældre fiskebroder Mogens dukkede op sidst på ugen, troede han ganske enkelt ikke på vores beretning. Røde fluer og Rauma det var ganske enkelt ikke foreneligt! Mogens fik dog syn for sagen, men det var først da han kom med hånden fremme vi var klar over at beskeden var modtaget. Egentlig ikke forstået, men lært udenad! Efterfølgende uge gik også i RØDT.

P Løvendahl laks 6.8
© scandicangler.com Kim Matthiesen

Adgang til fiskevand i Rauma: Åndalsnæs og Omegns Jeger- og Fiskerforening Foreningen disponerer over flere vald fra udløbet og 6 – 7 kilometer op i elven. Forhåndsbestilling af fiskekort før 1. juni hos Fostervoll: Tlf. 71 22 14 27 – fax 71 22 85 21 eller - fostervoll@c2i.net Efter 1. juni hos Åndalsnes Camping: Tlf. 71 22 16 29 - fax 71 22 63 60 - mobil 932-12401 eller Turistinformationen: Tlf. 71 22 16 22 - fax 71 22 16 82 Fiva House v/Vidar Skiri Flatmark 6300 Åndalsnes Tel. +47 71 22 60 68

Facebook Comments Box