Share |

Drømmen om den norske laks

Billederne af laksen der springer ud af vandet, vil ikke forsvinde - og det vil de norske elve heller ikke!

Det føles som om, der er en, der prøver at trække stangen ud af hånden på mig. Jeg hæver næsten automatisk stangen, kigger op på stangspidsen. Der ryger line af hjulet, samtidig med at stangen hugger voldsomt op og ned. Pludselig springer laksen fri af vandet. Som en levende sølvbarre vrider den sig i luften.

Selv om den er næsten 50 meter ude, ser laksen uhyggelig stor ud. Jeg mærker, hvordan adrenalinen pumper i mit blod, da laksen går dybere ned i vandet og trækker opstrøms. Jeg strammer bremsen en enkelt tak, men laksen fortsætter sin færd opstrøms.... Da bliver linen pludselig slap, og jeg vågner med et sæt af mine drømme. Klokken er tre om natten. Vi skriver april måned, og jeg er ikke på laksefiskeri.

Men sæsonen begynder at nærme sig, og måske er det derfor, at min underbevidsthed får mig til at drømme om den atlantiske laks i de klare strømme, som løber i de norske fjelde. Jeg forsøger at sove, men kan ikke lade være med at tænke på den norske atlantlaks, som var så mangfoldig for blot få årtier tilbage. Dengang var elve som Gaula, Orkla, Stjørdalselven, Namsen, Driva, Alta, Tana med flere verdens bedste lakseelve. Inden jeg igen faldt i søvn, kredsede mine tanker om fiskeriet dengang. Således er det vel knapt i dag. Ser man blot 30 år tilbage er vel omtrent 80 % af alle de vilde norske laks forsvundet, og kun en brøkdel er tilbage. En årsag er overfiskeri på de store have, hvor fiskemetoderne fra omkring midten af sidste århundrede er blevet stadigt bedre. En anden er garnfiskeriet i de kystnære områder, hvor tusindvis af norske garn tager sin store del af bestanden. Fra slutningen af 70'erne og omtrent tyve år frem kom havdambrugene, som også gjorde sit til at laksens overlevelsesmuligheder blev yderligere forringet. For slet ikke at tale om forurening, alle de stangfangede laks, og det det ulovlige garnfiskeri i selve de norske elve. Et eller andet sted har nordmændene bare ikke helt forstået det. Jeg husker tydeligt et år i Orkla, på et vald hvor jeg gennem årene har fanget mange laks. Vi kom op til elven et par dage tidligere end forventet, og havde tid til at tale med værterne, hvor vi skulle bo. De fortalte, at der ikke var fisk i elven. Vi spurgte, hvorledes de vidste det, men svaret var nedslående. For værterne havde et par gode venner, som fiskede med garn i elven. Selv om det var ulovligt fiskede de med garn i nogle af elvens bedste pools. De havde gjort det de seneste nætter, men uden held. Vi fiskede et par dage uden at se liv, og tog derpå hjem! Der er nu gået nogle år, men situationen er desværre ikke blevet meget bedre. Men der kan dog stadig fanges laks. Og rammer man den rigtige elv på det rigtige tidspunkt i den rette vandstand kan man endog være heldig at fange flere laks - også i de kendte elve. I nogle af de mest kendte elve er fiskeriet alt for dyrt i forhold til kvaliteten. Men Namsen har stadig en fornuftig opgang af store laks i juni måned, hvor vandet stadig er køligt og højt. Og det er også stadig til at komme til for penge. Stjørdal er langt fra fordums storhed. Men rammer man rigtigt kan man i juni måned fange ganske store fisk helt op til 15-18 kilo, og i juli kommer der endnu et flak sommerlaks mellem 4-8 kilo. Og så er Stjørdal efter min opfattelse noget af det smukkeste og dejligste fluevand - selv når der ikke er laks. Således kunne jeg nævne flere.

De ukendte elve

I nogle få mere ukendte elve er fiskeriet i de seneste år blevet markant bedre på grund af fornuftige udsætningsprogrammer. Bjerkrimselven er en af dem, men der er andre, hvor man for billige penge kan få et fornuftigt fiskeri. I disse elve er det typisk et eller to-årslaks, som trækker op i elvene for at gyde. Men enkelte større fisk fanges hvert eneste år.

Fluer

Laks med flue
© scandicangler.com Michael Bech-Hansen

Jeg tror, de fleste laks i Norge fanges på et fåtal af fluer. Således har jeg også selv mine favoritter, når jeg drager mod nord. Tidligt på sæsonen eller ved høj vandføring anvender jeg forholdsvis store fluer. Senere på sæsonen anvender jeg gerne mindre fluer, for igen sidst på sæsonen at provokere laksen med store fluer, hvis ikke vandet er alt for lavt. Da bliver det meget vanskeligt, og jeg varierer mit fiskeri maksimalt med store som små fluer i forskellig farve, og med varieret hastighed og dybde i vandet. Skal jeg vælge fem fluer til hele sæsonen i Norge, må det blive: Sunray Shadow, Green Highlander, General Practitioner (GP), Silver Doctor & Thunder & Lightning. Sunray Shadow fisker jeg helst hurtigt helt oppe i overfladen. Green Highlander tror jeg er bedst, hvor skoven står tæt ved vandet og når der er lyst. For da er fluen næsten skjult med skoven som baggrund, med med blå eller skyet himmel som baggrund, bliver den pludselig meget synlig for laksen. GP er god fisket dybt og langsomt i både høj vandføring og i varm lav sommerelv. Silver Doctor er en lys flue og Thunder & Lightning dens diamentrale modsætning. Sammen udgør de et dødeligt par, når fiskeriet skal varieres sammen med de tre andre fluer.

Facebook Comments Box