Share |

Fluebinder- leksikon

Se næsten alle fluebindinges tenikker i dette tobindsværk

"Fluebindeteknikker" er et tobindsværk som rummer så godt som alle svar på fluebindingens tekniske facetter når det handler om ørred og stallingfluer. Originaltitlen på engelsk er intet mindre end;The Fly Tier´s Benchside Reference to Techniques and Dressing Styles. Værket er begået af de to kendte fluefiskende amerikanere Jim Schollmeyer og Ted Lesson. Bøgerne foreligger her i norsk oversættelse og har heldigvis en noget kortere titel; Fluebindeteknikker.

Bøgerne kan bruges såvel som inspirationskilde og som opslagsværk. Stoffet er sat meget systematisk op og det er nemt af finde rundt i et virvar tekniske spidsfindigheder. Alle teknikker er meget instruktivt fotograferet i step by step farvebilleder. Især kapitlet om trådhåndtering fortjener et kip med flaget. Det er meget instruktivt og lige til, at gå til selv for nybegynderen. Bare for at nævne nogle af de få ting som Fluebindeteknikker kommer rundt om er forlængede kroppe, vævede kroppe, faldskærmshackler, ben og belastning af krogen. Uden at tøve, vil jeg sige at det er noget af det grundigste jeg har set på området. Nogle vil måske savne det allernyeste, men samtidig forbavses man over hvor meget up to date værket egentligt er. Alt i alt et fornemt leksion og der er ingen grund til at fortvivle for svenske og danske fiskebrødre: det går fint at læse og forstå den norske tekst. Bøgerne er på tilsammen 440 sider og er udgivet på Naturforlaget og fås gennem den norske bogklub Villmarksliv, hvis fiskebøger varmt kan anbefales til både dansk og svensk publikum. De to bøger koster tilsammen 790 nkr men fås i bogklubben Villmarksliv til 651 nkr.

Facebook Comments Box