Share |

Geddefestival i Blekinge 2001

Igen i år havde SportsfiskeCentrum Blekinge arrangeret Geddefestival den første weekend i oktober.

Igen i år havde SportsfiskeCentrum Blekinge arrangeret Geddefestival den første weekend i oktober. Den 6. og 7. oktober var i alt 117 fiskere tilmeldt den årlige konkurrence, hvilket tyder på en stadigt stigende interesse for geddefiskeriet langs kysten.

I år havde arrangørerne også lagt tilmeldingsformen lidt om, da man i år ikke skulle betale for tilmeldingen forud for festivalen. Det har ganske givet betydet, at flere vovede sig ud i det gode vejr om lørdagen.

Selv om der blev fanget relativt få af de helt store gedder, tyder meget dog på at bestanden har fint langs Blekinge. Præcis som de tidligere år var konkurrencen delt ind i tre klasser nemlig; Catch & Release, Catch & Cook eller Catch & Release fluefiskeri.

Der var fra starten truet med flere præmier i år, og ved indvejningen søndagen blev deltagerne da også mødt af et imponerende præmiebord. Der blev heller ikke sparet på mulighederne for en præmieplacering, da der både blev uddelt præmier for de bedste fisk om lørdagen, om søndagen og totalt set.

© scandicangler.com

Grundet det relativt store geografiske område, strækkende sig fra Skräbeåen til lensgrænsen i øst, har konkurrencen fem startsteder; Karlskrona-Dragsö Camping, Sturkö Røgeri-Sturkö, Ronneby-Ekenäs, Karlshamn-SportfiskeCentrum Blekinge og Sölvesborg-inderhavn. Lørdagens fiskeri lagde ud med et flot vejr.

Da starten gik 08.00 havde deltagerne et roligt hav og morgendisen hængende foran sig, spændingen var tilstede og der var gedder i luften. Da fiskeriet sluttede kl. 16.00 blev dagens fangster gennemgået og diskuteret, og dagen sluttede med et lille foredrag om moderne spinneagn til geddefiskeri.

C & R deltagerne afleverede deres kameraer og målepinde ved startstederne, så der ikke kunne snydes natten over.

© scandicangler.com

Søndagens fiskeri startede kl. 07.00, og dagens vind var en del hårdere end om lørdagen. Det gav generelt et godt fiskeri, men fluefiskerne havde nok at se til i bølgerne. Fiskeriet sluttede allerede kl. 14.00 søndag, da film fra C & R fiskerne skulle fremkaldes før aftenens præmieuddeling.

Kl. 17.00 var små hundrede tilskuere og fiskere samlet i Karlshamn for at overvære prisuddelingen. Catch & Cook klassen havde sørget for, at der lugtede behørigt af fisk i de små lokaler, og blandet med duften af de gratis hotdogs, var stemningen intens indtil konferencieren kunne tage mikrofonen og udråbe festivalens vindere. Resultaterne kan ses i skemaerne nederst på siden her.

Det undrede igen år mange af de fremmødte at det pr. automatik er største Catch & Cook fisk, der får første valg på præmiebordet i stedet for største overall fisk, men sådan skulle det altså fortsat være. De største fisk blev dog igen i år fanget i begge C & R klasser, så der er ganske givet også fisk at komme tilbage til næste år.

Lørdag 6. oktober 2001

© scandicangler.com

Catch & Cook - 7,74 kg. Keith Falk - 4,88 kg. Jan Hermansson - 4,62 kg. Joakim Henriksson Catch & Release, spin - 112 cm. Roger Wall - 101 cm.Mikael Bergunder - 100 cm. Jan Augustsson Catch & Release, flue - 100 cm. Max Staude - 94 cm.Anders Nilsson - 93 cm. Thomas Bengtsson

Søndag 7. oktober 2001
Catch & Cook - 6,96 kg. Per Olsson - 6,84 kg. Mats Sontén - 6,10 kg. Ulf Bernmark Catch & Release, spin - 114 cm. Roger Wall - 92 cm. Jan Andersson - 87 cm. Bert-Inge Persson Catch & Release, flue - 92 cm. Thomas Bengtsson - 89 cm. Anders Nilsson - 87 cm. Max Staude

Største gedder totalt

Catch & Cook - 7,74 kg. Keith Falk - 6,96 kg. Per Olsson - 6,84 kg. Mats Sontén Catch & Release, spin - 114 cm. Roger Wall - 112 cm.Roger Wall - 101 cm. Mikael Bergunder Catch & Release, flue - 100 cm. Max Staude - 94 cm. Anders Nilsson - 93 cm. Thomas Bengtsson

Facebook Comments Box