Share |

Græshopperne kommer

Solrige dage med åens grådige bækørreder...

SOLEN SKINNER, det er en varm lørdag eftermiddag, og man bare kan mærke at der er liv i luften - og forhåbentlig også i vandet.

Jeg ved at der tit gemmer sig en pæn ørred under broen med det røde gelænder, og der er lige tilstrækkelig plads til at man kan lave et lidt kluntet fluekast nedstrøms, selv om det blæser en del.

Den store buskede græshoppeimitation lander nogenlunde hvor den skal, med solidt plop. Man kunne være bange for plasket ville forskrække en eventuel fisk, men tilsyneladende har det den modsatte effekt. En trykbølge viser sig og en bækørred farer over en meter frem fra under broen og inhalerer græshoppefluen i et beslutsomt øjeblik, før den prøver at kæmpe sig tilbage under broen. Se det er tørfluefiskeri der rykker!

DA JEG VAR KNÆGT samlede jeg græshopper i et lille sylteglas og dappede dem i bækørred hullerne med en lang stang. Nu er jeg blevet ældre og åbenbart lidt mere sofistikeret, så nu foregår det med en fluestang og en busket græshoppeflue i stedet for den ægte vare. Men fornøjelsen er mindst lige så stor, som da jeg var en glad knægt der rendte rundt blandt brændenælderne og skrapperne.

FISKERI MED GRÆSHOPPEIMITATIONER kan være ekstremt underholdende såvel som effektivt. På sensommeren og efteråret kan der forekomme græshopper i store mængder og blæser der en pæn vind er der sikkert flere af dem der lander i vandet et plask og ligger og kæmper for at komme på vingerne igen.

For bækørreden er græshopper en uimodståelig mundfuld, der mætter en del mere end en lille døgnflue. Derfor er de ikke bange for at bevæge sig et stykke for at få en god mundfuld og hugger resolut og til tider voldsomt. Det kan resultere er noget yderst festligt tørfluefiskeri.

Hopper
© scandicangler.com Gordon P. Henriksen, Fisk og Fri

I stater som Montana og Wyoming i USA er efterårets ”hopper” fiskeri en af årets store begivenheder, som de ser frem til. De største og klogeste ørreder, som kan være svære at fange på almindelige fluer, for ikke at nævne tørfluer, har det med at miste besindelsen og stige grådigt og uforsigtigt til overfladen på blæsende september dage hvor der er græshopper i luften og på vandoverfladen. Men hopperfiskeri er ikke forbeholdt amerikanerne, og der er ingen grund til at du ikke også kan tage del i glæderne.

GRÆSHOPPERE trives på dage med varme og solskin, og deres aktivitet topper om eftermiddagen. Hvis du lægger mærke til det hører du stort set aldrig græshopper med mindre solen skinner og det er på disse tidspunkter at du skal finde hopperne frem fra æsken. Hvis det blæser er der rigtig gode chancer for at de bliver blæst i vandet og bækørrederne er opmærksomme på de lækkerbiskener der kan falde i vandet når som helst. Men selv på stille solrige dage hopper de i vandet, og det ved ørrederne.

Ifølge Ole Fogh Nielsen, Danmarks førende græshopper ekspert og forfatter til bogen "De Danske Græshopper", findes der 34 arter græshopper i Danmark, hvoraf flere er sjældne. - De mest almindelige er markgræshopper, som er delt op i 12 arter, som dog ikke er nødvendige for fluefiskeren at kende forskel på, fortæller Ole Fogh Nielsen. - Det vigtigste er at vide at de er relativt små (1-3 centimeter) og varierer i farverne. Grå, brune og olivengrøn er de mest almindelige nuancer, men de kan også have mere rødlige eller gule farver. Sumpgræshoppen er af markgræshopperne og findes ofte langs sivbredder. Den kan bl.a. kendes på sin røde og gule ben. Der findes også andre større arter, som fx løvgræshoppen, som kan blive fem centimeter, men generelt gør man nok klogt i ikke at fiske med overdrevent store fluer.

Græshopper parrer sig i efteråret og æggene overvintrer i sand før de klækker om foråret. De udklækkede nymfer gennemgår flere stadier før de bliver til rigtige græshopper i løbet sommeren. De voksne græshopper kan findes fra juni og typisk indtil midten af oktober, men nogen gange senere. August og september er derfor som regel de bedste måneder til at binde en hopper for enden af forfanget.

TEKNIKKEN til fiskeri med hopper er meget lig almindeligt tørfluefiskeri. De kan fiskes opstrøms såvel som nedstrøms, og det vigtigste er at vælge tidspunkter på året, dagen og vejr som egner sig til det. En fordel ved græshopper er at de kan fiskes midt på dagen hvor insektklækninger er sjældnere, og tørfluefiskeri normalt ikke er optimalt.

Klassisk deaddrift fiskeri er effektivt, men man kan godt give fluen et lille nøk en gang imellem, for at illudere en græshoppe der prøver at komme på vingerne eller springe op ad vandet. En græshoppe svømmer ikke hen over overfladen, så man bør ikke strippe fluen. Men jeg har da været ude for ørreder der hugger mens man er ved at hive fluen ind og den trækker hen over overfladen som en Muddler Minnow eller Streakin Caddis.

Vi fluefiskere er måske ikke så glade ved tanken, men det er jo muligt at en ørred ikke tænker på emnet som hverken græshoppe eller vårflue, men bare reagerer på stimuli og hugger. Jeg vælger at fastholde illusionen om at ørreden tænker: Se en lækker græshoppe, den bliver jeg da nødt til at guffe lige med det samme!

Hopper
© scandicangler.com Gordon P. Henriksen, Fisk og Fri

En væsentlig forskel på almindeligt tørfluefiskeri og hopperfiskeri, er at man ikke skal være bange for at lade fluen lande med et voldsomt plask, tæt på hvor man tror fisken står. Nogle gange er det lige det der udløser hugrefleksen fra fisken. I stedet for at gennemfiske en plads kan det også bedre betale sig at prøve en plads og bevæge sig hurtigt videre til den næste. Forhåbentlig hugger en fisk hurtigt og voldsomt når hopperen lander første gang– og hvis ikke er det videre til næste plads.

UDVALGET AF FLUEMØNSTRE der imiterer græshopper er stort og her er virkelig muligheder for fluebinderen at være kreativ og finde sit eget favorit mønster. De fleste mønstre stammer selvfølgelig fra USA, hvor græshopper er et almindeligt indslag i de fleste tørflueæsker. Mønstre såsom Dave’s Hopper og Whitlock Hopper er klassiske og effektive.

Du kan finde bindebeskrivelser til begge disse og mange flere ved at google dem. De benytter sig begge to af hjortehår, et suverænt materiale til græshoppefluer, bl.a. pga. af dets flydeevne. Andre mere moderne mønstre bruger skum, som jo selvsagt flyder rigtig godt. Et par ben af gummi eller fjerstråler samt evt. et par vinger hjælper med at få fluen til at se realistisk ud. Nogle mønstre har et rødt stykke materiale på ryggen, ikke for at efterligne en speciel græshopper, men for at give fiskeren et synligt visuelt fikspunkt når fluen driver i strømmen.

Man kan roligt give fluerne godt med imprægnering og tørfluefedt, så de flyder højt og sikkert, en vigtig egenskab for en græshoppeflue. Købefluer fås fra størrelser 14 helt op til 2 og til danske forhold er de mindre størrelser (14-10) nok de mest velegnede. Købefluer er af en eller anden grund ofte gule, men prøv at kigge på de græshopper du finder i nærheden af dit vand. Sandsynligvis består de af blandede brunlige og grå nuancer.

Har du ikke lige en tørflue med dig den dag du støder på bækørreder der guffer i overfladen kan du til nød bruge en lille Muddler Minnow der er godt smut ind i tørfluefedt og fisket deaddrift.

GREJET til fiskeri med hoppere er typisk tørflue grej. En klasse #3 eller #4 stang er passende og man kan med fordel benytte WF line frem for DT, da præsentationen ikke behøves at være så delikat. Yderligere kan man også slippe af sted med lidt kortere og tykkere forfang end man normalt ville benytte til tørfluefiskeri.

Et tykkere forfang hjælper også med at få strakt forfanget i kastet, da fluen jo er en del tungere end en typisk tørflue. Jeg benytter et 7 fods 5X eller 9 fods 6X men fisker også mest i små åer hvor korte kast er normen. Til sidst er der vist ikke andet at sige end hvis du ikke har prøvet dette fiskeri endnu, er det på tide du ”hopper” ud i det. 

Facebook Comments Box