Share |

Harling anno 2000

Harling anno 2000

Harling anno 2000

Den blev da brugt på langt de fleste elve, hvor de engelske langtidslejere, ofte havde fiskeretten i hele elvens længde.
Idag er harling ikke særlig udbredt, hvis man altså lige ser bort fra de største af de norske lakseelve.
En af disse er ”dansker-elven”, Namsen. Samtidig med, at den er en af de bedste lakseelve i Norge, trives harling i bedste velgående. Fiskeriet er dog ikke som i gamle dage, men godt organiseret så alle forholdsvis let kan komme til at prøve dette fiskeri.

Harling anno 2000 - 2.del

© scandicangler.com

Harling oser lidt af gammel tid og laksefiskeri, og det har også et lidt eksklusivt og konservativt præg over sig. Det kommer sikkert af eksempler, som Scheideggers eksklusive leje af Malangsfossen til, i fiskesammenhæng, astronmiske beløb.

I Alta ligner det harling, men her kaster man til laksen fra bådene og harling betragtes som ikke særlig sportsligt!. Der har jeg en anden mening, men den diskussion kan vente.

Ikke desto mindre er harling det det samme, som vi herhjemme kalder dørgning, altså fiskeri fra båd med levende eller kunstige agn slæbende efter båden. Trolling-fiskeriet, som det kendes fra eksempelvis Østersøen, er nærmest en science-fiction udgave af harling!.

Harling anno 2000 - 3.del

© scandicangler.com

De væsentligste forskelle fra vores hjemlige dørgning og trolling er, at harling på Namsen foregår på strømmende vand, uden motorkraft og elektronisk udstyr til selve fiskeriet og der fiskes primært efter laks.

Det vil altså sige, der kræves en roer for at holde og styre båden i strømmen og en fisker til at holde orden på grejerne. Netop deres samarbejde er alfa og omega i harling!.

Fra gammel tid, har roerne oftest været interesserede lokale, der kendte elven ud og ind. De blev så hyret af de tilrejsende fiskere, der hovedsageligt tænkte på at fighte laksen og måske blive fotograferet bagefter.

Sådan er det for det meste også i dag, men flere fiskere har fået øjnene op for den sande udfordring i harling, nemlig at ro båden!. Og vel at mærke ro den, så der fanges laks!. Det er nemlig det, der primært er kunsten i harling.

Harling anno 2000 - 4.del

© scandicangler.com

Man kan med rette spørge, hvor fornøjelsen i at harle findes?. Hvad er det, der evt. gør harling til noget særligt?.

Der er mange svar fra de som har prøvet det, men det at være på elven under fiskeriet er, efter min mening, absolut noget af det mest charmerende ved harling. At affiske valdets laksepladser en stille sommeraften, er en oplevelse som nærmer sig det fuldkomne. Intet mindre.

Der er øjeblikke af åndeløs spænding og naturoplevelser, som en ”skramlende” landfisker aldrig ville få. Det bedste er nok, at der altid er en at dele oplevelserne med, hvadenten man roer eller fisker.Man kan godt harle alene, men det er hverken let eller ufarligt og det må derfor absolut frarådes begyndere at forsøge sig alene.

Det kan virke håbløst, at gå i gang med at harle, første gang man skuer ud over elvens vande, men som alt andet kan det læres og det endda rimeligt hurtigt.

Efter en kort introduktionstur, er man selv ”fangstklar” og det kan altid betale sig, at hyre en lokal roer/guide/klepper/kendtmand første gang, for at se hvordan han gør og lure ham for nogle tips.

Harling anno 2000 - 5.del

© scandicangler.com

Man får som regel også klar besked, når man spørger til. Som en af mine venner fik, da han før en tur viste roeren sin kasse med de flotteste (og dyreste) lakseblink og wobblere.

Han spurgte hvad der var godt at fiske med og hvad de skulle sætte på. Efter at have kigget på og pæret lidt rundt i kassens indhold, kom det tørt, nådesløst og uden tøven: ”Den, den og den. Resten kan du slenge ut!”.

Har man lyst til at prøve harling kan det som regel gøres for ca. 600-1000 kr. pr. døgn i højsæsonen juni/juli og nogle steder lidt billigere i August, alt efter valdets popularitet og produktivitet. Nogle steder giver leje af 1 båd også ret til 2 landfiskere på samme vald.

Facebook Comments Box