Share |

Helt og aldeles anderledes

Helt og aldeles anderledes

Helt og aldeles anderledes

Helten er en laksefisk, men en ganske atypisk sådan. Det gør den til et spændende bytte for specielt fluefiskeren, der må ty til specielle teknikker for at komme i tale med den storskællede fisk med det karakteristiske overbid!
Helten Coregonus sp. er en fisk, der på mange måder minder mere om stallingen end om de øvrige laksefisk. Begge har store skæl og hvidt kød, der let fordærver, samt klæbrige æg, der ikke lægges i men på grusbunden
Men så ophører lighederne også. Helten mangler helt (!) stallingens karakteristiske store rygfinne, og hvor stallingen i hvert fald herhjemme er en eksklusiv vandløbsfisk, trives helten langt bedre i stillestående vand.

Biologi

Helten er ikke her forsynet med noget latinsk artsnavn, da der råder stor forvirring på området. Det skyldes, at helten kan optræde i et utal af forskellige former, som kan være svære at skelne fra hinanden. Og at den kan optræde i såvel en vandløbsform som en sølevende og en havvandrende. Baseret på disse former diskuterer man stadig, hvor mange forskellige arter, der egentlig er.

Nogle helt trækker op i søernes tilløb for at gyde ­ andre gyder i selve søen. Det sidste er blandt andet tilfældet i Glenstrup Sø og Tjele Sø. Havvandrende helt ­ den såkaldte "snæbel" ­ vandrer altid op og gyder i strømmende vand. Helten er en vintergyder, hvis klæbrige æg synker til bunds og fæstner sig der til klækningen. Den nyklækkede helt har kun en meget lille blommesæk, hvorfor den er meget afhængig af naturlig føde i vandet. Dette forhold betinger typisk gode og dårlige helt-årgange.

I månederne marts-april klækkes æggene, og de 10 mm lange larver går straks i gang med at æde sig store. Heltyngel ernærer sig som den meste anden fiskeyngel af dyreplankton i søens frie vandmasser. Herefter sker en specialisering, som kan være ganske kompliceret. Nogle helt beslutter sig for udelukkende at leve af dyreplankton ­ de såkaldte "svævhelt", som har mange gælle-gitterstave til filtrering af vandet. Andre slår sig på en diæt af bunddyr såsom insekter og krebsdyr samt snegle og muslinger.

Det samme gør de helt, som siden vandrer ud i det næringsrige brakvand for der at vokse sig store. Endelig findes der i store og kolde søer en speciel form, der slår sig på en diæt af småfisk, samt en helt, der lever hele sit liv i strømmende vand. Den fiskespisende helt kan veje flere kg, men helt større end 1-2 kg er sjældne.

Efter første leve år har helten typisk nået en længde på ca. 20 cm. Men først når helten har rundet de 4 år, har den for lystfiskeren nået en interessant størrelse, dvs. ca. 40 cm. Og under gunstige forhold kan helten opnå en længde på hele 70 cm.

Udbredelse

Helten er som sagt ikke nogen karakteristisk laksefisk. Den er da også en notorisk dårlig springer, der har svært ved at forcere selv små hindringer i strømmende vand. Dette har haft stor betydning for ikke mindst den spidssnudede hav-helt, snæbelen, som er blevet forment adgang til mange af sine gydepladser ved anlæg af dambrug, vandmøller og lignende. Helten er helt enkelt mere en søfisk end en strømfisk!

I Danmark findes helten i Gudenå-systemet, Limfjordsområdet samt i Ringkøbing og Nissum fjorde. Lokalt findes der selvreproducerende heltbestande i Tange Sø, Gudenåen, Randers Fjord, Allingå, Skalså, Glenstrup Sø, Tjele Langsø, Klejdrup Sø og Mariager Fjord.

De enkelte heltbestande varierer med hensyn til antallet af gællestave og valg af gydepladser. Sandsynligvis er der tale om flere stammer inden for arten. Således formoder man, at der i Randers Fjord findes en stamme af helt, som benytter Allingåen; en stamme, som benytter Gudenåen, og måske en stamme, der gyder i Nørreåen. Mindst undersøgt er heltene i Mariager Fjord, som måske slet ikke har nogen bestand længere efter det store iltsvind i 1997.

Heltbestanden og -fiskeriet er meget svingende. I 1962 blev der eksempelvis i Ringkøbing Fjord landet 80 tons helt, mens det i 1994 kun blev til godt 30 tons. I 1996 var fangsten igen oppe på næsten 60 tons. Erhvervsfiskernes heltfangst på Randers Fjord blev i 1990 opgjort til 2840 kg - mod ca. 8000 kg. i 1988. Heltfiskeriet på Randers Fjord er således en ren bagatel i sammenligning med de vestjyske fjorde.

Heltens kommercielle værdi skyldes primært, at den smager fortræffeligt i røget tilstand. Noget, enhver lystfisker let selv kan overbevise sig om, hvis han eller hun er i besiddelse af en lille røgeovn.

Mindstemålet for helt er 36 cm og fredningstiden 01.11 - 31.01.

© scandicangler.com

Lige så vanskelig som helten kan være at fange på flue i sommermånederne, lige så let er den at fange på orm og bundsnøre i det tidlige forår.

Efter fredningen foregår der i Randers Fjord et livligt bundsnørefiskeri fra Støvring dæmningen og Kanaløen med bundsnøre agnet med orm. Det samme kan med fordel gøres i Tange Sø, som mest befiskes af tilrejsende tyske fiskere.

Helt hedder for øvrigt "Maräne" på tysk. Får vi isvinter, kan helten fiskes med blink og ophængerflue fra isen på Glenstrup Sø. Det er et fiskeri, som i mangt og meget minder om svenskernes isfiskeri efter røding.

Ofte møder man nemlig fiskene umiddelbart under isen, hvor man kan se dem -. hvis man ligger lunt og godt på sit rensdyrskind og kigger ned gennem det lille hul i isen! Fra slutningen af april til begyndelsen af juni fiskes helten på flue i ikke mindst Tange Sø.

Der fiskes med fluer, som imiterer dansemyggen i dens forskellige stadier. Dansemyggen er nemlig det insekt, som har heltens altoverskyggende interesse på denne tid af året. Myggene klækker og sværmer i så store mængder, at de ligner dansende røgskyer over træer og buske nær søen! Ikke uventet bliver helten uhyre selektiv blandt millionerne af dansemyg. Den tager dem som opstigende pupper, som nyklækkede insekter og som æglæggende.

Man kan derfor fiske såvel vådt som tørt - med tørfluer eller puppe-imitationer. Begge dele fanger fisk. Man skal dog være klar over, at helten fra naturens hånd er bygget til at tage føde ved bunden. Det viser det markante overbid. Helten har da også lidt problemer med overfladeføde, hvilket ses på, at den ofte lægger sig lidt på siden, når den skal tage et insekt på overfladen - med den ene brystfinne viftende kækt over vandet!

Men det er hævet over enhver tvivl, at tørfluefiskeriet er det mest fascinerende - og sværeste. Fiskeriet kræver nemlig en langt større præcision i kastet end det gængse tørfluefiskeri efter ørred og stalling. Når helten tager insekter på overfladen, svømmer den roligt rundt - meget højt i vandet. Den står aldrig stille, og vandets sigtbarhed er i regelen ringe.

© scandicangler.com

Tørfluen skal derfor serveres for næsen af fisken, hvis man skal have blot den mindste chance for succes.

Noget lettere er det at fange fiskene på pupper, der hænger 5-10 cm under overfladen.

"Hænger" er det rette ord, for de bedste resultater opnås ved at montere en såkaldt "strike indicator" på forfanget umiddelbart over fluen.

Det kan være et stykke selvflydende skumplast eller et stykke imprægneret polygarn. I begge tilfælde sørger dette "flåd" for, at fluen altid fisker i den rette dybde - lige under overfladen. Fluen kan jo ikke synke længere ned end afstanden mellem flue og indikator.

Samtidig har man - modsat tørfluefiskeriet - mulighed for at trække puppen ind i netop den bane, som helten svømmer på. Den kan finjusteres uden et fornyet kast, hvilket kan være en stor fordel under dette præcisionsfiskeri.

Endelig kan man i regelen brug lidt større pupper end tørfluer - typisk én krogstørrelse større. Det giver fluen en større synlighed, hvilket igen øger chancerne for hug mellem de mange millioner myg i og på vandet.

Fiskene opsøger typisk steder, hvor vind og strøm har drevet nattens æglæggende og nu døde dansemyg sammen. Eller de opsøger dem, hvor myggene klækker i størst antal - primært i de tidlige morgentimer. Brug tørre imitationer str. 14-16 og pupper str. 12-14. Det er en god tommelfingerregel i heltfiskeriet.

Facebook Comments Box