Share |

I pontonbåd på Gudenåen

Et afslappende fiskeri - indtil storgedden hugger...

GUDENÅEN løber stille under mine svømmefødder, mens jeg driver afslappet i pontonbåden og nyder naturen set fra en anden vinkel. Det tog ikke mere en lille halv times driveri ned fra Kongensbro før den indre ro var fundet, men alligevel lægges kastene koncentreret langs med bredden, og freden afbrydes i ny og næ af et geddehug. Det er blevet til et par mindre gedder, men den store går vi alle sammen og venter på - eller rettere sagt driver vi alle sammen og venter på.

Vi er netop kommet til det stræk, hvor Gudenåen løber ind i Tange Sø, og det vand vi fisker på er en mellemting mellem å og sø. Der er stadig en svag strøm, som holder pontonbådene i bevægelse, men den store afstand fra bred til bred indikerer, at vi nu er kommet til begyndelsen af søen. Ude langs den ene bred ligger en dyb rende, som er resterne af det gamle åløb fra før Tangeværket skabte en sø.

Store væltede træer og dybt vand langs sivbredden indikerer en rigtig storgeddeplads. Jeg beslutter at prøve noget anderledes og kigger ned i min æske i håbet om at få øje på storgeddefluen. Her falder jeg over en stor lyserød flue med dobbeltkrogsæt.

gudenaaen
© scandicangler.com Gordon P. Henriksen, Fisk og Fri

Den næsten 30 centimeter lange flue er oprindelig tiltænkt Big Game fluefiskeri efter sejlfisk, og det er egentlig lidt for sjov jeg har taget den med i geddeboksen, men nu skal den altså prøves. Fluen er nok nogenlunde det værste jeg kunne vælge, når det kommer til kasteegenskaber, men med en kraftig geddefluestang og tung geddeline går det ok med de korte kast, mens vi driver langs renden. Pontonbådene skræmmer ikke fiskene synderligt, og er ideelle til at komme tæt på og effektive til at affiske interessante pladser på kort afstand.

FLUEN lander i et lille indhak ved et stort væltet træ, og jeg lader den synke langsomt samt giver den et par træk, hvorefter jeg bare lader den hænge lidt. Pludselig kommer rykket, og jeg giver per refleks et solidt stripmodhug. Jeg mærker tyngden, råber fisk til de andre og begynder at sparke lidt med svømmefødderne for at bakke pontonbåd samt og fisk væk fra trærødderne og ud på det åbne vand. Fisken følger pænt med, og det er først, da den ruller en gang oppe i overfladen, at jeg ser fiskens store nakke og tænker – yes, nu er den der. Nu bliver jeg straks mere koncentreret om at bakke fisken væk fra renden, og få den gjort klar til landing.

Det har ikke været problem at lande de mindre gedder fra pontonbåden, men denne her er lidt mere alvorlig. Da den har taget et par mindre udløb og virker træt, beslutter jeg mig for at lande den og trækker dens hoved op imellem mine svømmefødder. Vælger den at svømme under pontonbåden, er jeg på skideren for alvor, men heldigvis glider mine fingre ind bag gællerne, så jeg kan løfte fisken op og komme med et lille sejrsudbrud. Fisken er godt fed på cirka en meter og lige det jeg havde drømt om, siden vi først planlagde vores lille drivtur ned ad Gudenåen for et halvt år siden. Yes!

Gudenaaen
© scandicangler.com Gordon P. Henriksen, Fisk og Fri

IVAR THORDAL OG HENRIK LETH har inviteret Rasmus Ovesen og jeg over for at prøve fiskeriet, og målet har været både at fange nogle af Gudenåens prægtige gedde med fluestangen, men også at opleve den fredelige, men effektive metode, som fiskeri fra pontonbåd kan være. Henrik var sandsynligvis en af de første danskere nogensinde til at eje en pontonbåd, og har brugt dem til sit fiskeri i både å, sø, fjord og kyst siden 1991, hvor Steen Ulnits havde taget en pontonbåd med hjem til ham fra USA.

Faktisk foregår flere af hans ture med pontonbåd end uden. Og skulle du være i tvivl om, hvorvidt det er effektivt, bør du bare tjekke hans hjemmeside www.brakvand.dk, der stort set har ugentlige opdateringer af fangster og et stort afsnit om pontonbåde. Ivar blev først pontonbådsfisker i 2007, men siden da har det hurtigt grebet om sig, og den er nu et af hans vigtige fiskeredskaber. Ivar blev så vild med dette fiskeri, at han begyndte at få produceret pontonbåde i østen til det skandinaviske marked, og det har nu udviklet sig til et mindre firma, Pontonland.

PONTONBÅDE er på mange måder ideelle at fiske med flue fra. Fartøjet er på en gang en stille og afslappende lænestol til at nyde naturen fra og samtidig er det en knaldhamrende effektiv måde at fiske på. De har samme fordele som en flydering og lader en glide stille og effektivt ind på de pladser, man gerne vil fiske. På en pontonbåd sidder man dog lidt højere, så overblikket er bedre, det er nemmere at kaste - og knap så koldt, da kun fødderne er nede i vandet. Svømmefødderne benyttes størstedelen af tiden, men det er nu rart at have et par årer, når der skal sejles over et større stykke vand. Bagerst er der mulighed for at stille en kasse, så der er god plads til udstyr, termokande, madpakke osv.

Pontonbåde kan fås fra ca. 3.500 – 9.000 kroner, og så skal der påregnes lidt ekstraudstyr i form af svømmefødder, pumpe mm. Det er selvfølgelig både tids- og pladskrævende at slæbe dem med på fisketur, men når man først sidder og glider ned ad åen, så er det en helt anden oplevelse end at stå på bredden. De er bestemt også anvendelige til kyst, fjord, mose og sø fiskeri, men især et sted som Gudenåen er det svært at forestille sig et mere perfekt fiskefartøj.

Gudenaaen
© scandicangler.com Gordon P. Henriksen, Fisk og Fri

FAKTA
Gudenåens geddebestand har det forholdsvis godt, og der er der gode chancer for suveræne dage - især i vinter og foråret inden fredningen. Fiskene trækker op og ned ad åen og til dels ind og ud af Indre Randers Fjord samt Tange Sø. Gedder over 10 kilo er ikke sjældne, og der fanges såmænd også større fisk. Rekorden for gudenågedde er over 15 kilo, og Henrik og Ivar har da også set deres del af storgedder i åen. Fiskeriet i det meste af Gudenåen er frit, men Tange Sø kræver et fiskekort, som kan fås hos Bjerringbro Sportsfiskerforening eller på www.dagkort.dk.

FLUERNE til dette fiskeri må gerne være store og synlige. Siden pontonbådsfiskeriet lægger op til kort kast, er man mindre hæmmet af fluens kastegenskaber, så her er de virkelig mulighed for at fiske store buskede tunge fluer. Og det er en klar fordel, hvis man går og drømmer om storgedder. Henrik benytter oftest flashfluer i størrelse XXXL.

Til forfang bruger han Tygerwire og binder en Rapala løkkeknude, hvor en Actiondisc sættes på den ene side, så fluen slår skævt ud til siden og får en lokkende uregelmæssig gang, der er meget lig en syg fisk. Ivar er mere til bucktail fluer i gul, rød og brunlige nuancer, som ses tydeligt i det grumsede vand. Du kan se bindemønstre og eksempler på hans blog på www.ivars.dk.

Naturlige materialer suger ofte vand og er lidt svære at kaste, men når man driver langs sivkanterne, er det ikke et problem at fiske store fjer samt zonker fluer, som dem Rasmus Ovesen og jeg benyttede. Hidsige synlige farver som hvid, gul og pink virkede bedst. Under jerkbait fiskeri har jeg ofte oplevet at en bestemt farve kan gøre forskellen på visse dage, og som fluefisker skal man heller ikke være bange for at prøve lidt forskelligt før man finder det der virker.

Gudenaaen
© scandicangler.com Gordon P. Henriksen, Fisk og Fri

GREJET skal helst være tilpasset denne form for fluefiskeri, hvor korte kaste med kæmpe fluer er normen. Pga. af strømmen har fluen ikke lang tid til at komme ned, så synkespids liner med korte forfang er et godt valg. Man kan også vælge belastede fluer, men vi er alle enige om, at det ofte er netop en fritsvævende flue, der udløser hugget hos gedder i det kolde vand.

Derfor foretrækker vi de ubelastede fluer, der kan hænge forførisk foran næsen af fisken, før den til sidst ikke kan stå for det længere. Siden fluerne er store og kastene korte, er det en god ide at bruge liner med en kort tung klump og man kan roligt gå 1-2 lineklasser op i forhold til stangen.

Deciderede geddeliner som fx Scientific Anglers Pike/Muskie og Guidelines Pike Series er et godt valg. Visions Big Mama er også fortrinlig til at kaste store fluer med og fås i to synkende klasser. Henrik benytter en Teeny T300 – en line med en hurtigt synkende klump.

Stive kraftige stænger, gerne dem decideret målrettet til geddefiskeri som fx Loops Pike Booster, Scierras Pike og Bromann O’Dells Esox Lucius er velegnede til de store fluer og kan trække de store gedder væk fra bredden samt trærødder, når det bliver nødvendigt. Henrik benytter en Fenwick Saltwater, der også håndterer de store fluer fint. Ovenstående gælder vinterfiskeriet. Sommerens og efteråret grej til fiskeriet i den grødefyldte å, består som oftest af flydeline og poppere, men det er en anden historie.

Wireforfang er selvsagt nødvendigt, og Henrik bruger Tygerwire forfang, som har den fordel, at der hurtigt kan bindes fluer og skiftes forfang. Ivar benytter Terminator Titanium Leader, mens jeg benyttede 30 lbs BFT No Kink Titaniumswire bundet med en Fas Snap hægter, som gør det nemt at skifte fluer ofte. 

Links: Fisk & Fri, Brakvand - Henrik Leth, Pontonland, Det perfekte wireforfang - scandicAngler.com

Facebook Comments Box