Share |

Irlands eksklusive laksefiskeri i River Blackwater

Irlands eksklusive laksefiskeri i River Blackwater

I det sydøstlige Irland tilbyder River Blackwater eksklusivt laksefiskeri for flue og spindefiskere, der vil have kilometerlange fiskestrækninger med få fiskere.

Blackwater Fishing Lodge er en uundværlig og rundhåndet kilde til information om laksefiskeriet og rummer tilmed en charmerende pub, hvor lokale og gæster mødes og udveksler oplevelser.

River Blackwater
© scandicangler.com
Michael Riis

Da vi ankom til River Blackwater, blev vi budt velkommen af Ian og Glenda Powel, som ejer Blackwater Fishing Lodge. Det var sent om aftenen, og vi var trætte efter tre timers kørsel fra Dublin lufthavn.

Men hvis vi troede, vi skulle på hovedet i seng, kunne vi godt tro om, for vore værter bød os at drikke et par pint Guiness i lodgens pub over et par lystfiskerhistorier. I starten troede vi, Glenda var Ian's datter, da hun var 29 år og han var 57 år. Men de var gift, havde to små børn sammen og nærede begge samme store passion for laksefiskeri. Og det viste sig ydermere, at Glenda var Irlands eneste kvindelige Irske guillie/guide.

Vore værters imødekommenhed og lyst til at dele viden om fiskeriet var kendetegnende for hele vores ophold på Blackwater Fishing Lodge, og det var i høj grad med til at gøre besøget til en positiv oplevelse.

River  Blackwater
© scandicangler.com
Michael Riis

Efter en solid irsk morgenmad med scrambled egs og bacon fordelte vor vært, Ian, fiskestykkerne mellem fiskerne. Udover os var der kun få andre fiskere, da marts var lavsæson.

I højsæsonen, dvs. juli og september, er lodgens 50 sengepladser fyldt, og pubben er hver eftermiddag en smeltedigel af ivrige laksefiskere, som deler dagens oplevelser.

Blackwater Fishing Lodge har 16 strækninger, beats, fordelt over 50 kilometer. Hver beat er omkring 1 kilometer og har både styg med hurtigt vand til fluefiskeri samt dybe pools med langsomt vand til spin-, orm- og rejefiskeri. Blackwater er nem at vade, da der ikke er klippefyldt som fx Norske elve. Og elven bugter sig gennem grønne markområder og skov.

River Blackwater
© scandicangler.com
Michael Riis

Mit eget favorit-stræk er det smukke beat, som hedder Bridgetown Abbey, og hvor elven bugter sig forbi et gammelt nonnekloster og løber under en gammel stenbro.

I River Blackwater er alle typer fiskeri tilladt, og der er ikke nogen teknik, der regnes bedre end de andre, da det vigtigste er at teknikken fanger laks. Ian Powel har beskrevet hver eneste beat med kort og detaljerede og overskuelige beskrivelser af standpladser, pools, strømforhold m.m. Desuden indeholder beskrivelserne til hver beat eksakte kørselsbeskrivelser, som indeholder en nøjagtig angivelse af antal miles fra Lodgen til beaten, så man blot behøver indstille triptælleren.

Hvis man vil have ekstra vejledning, kan man hyre Glenda til at være guillie til fiskepladserne. Og har man mod på at lade en kvinde efterse kasteteknikken, er Glenda en yderst kvalificeret læremester, da hun er instruktør for det irske landshold i fluekast.

River Blackwater
© scandicangler.com
Michael Riis

Ladet med viden om strækningen, vi skulle fiske første dag, kørte vi spændte af sted. Vi var heldige med vejret, da vi havde skyfri himmel, sol og varme med temperaturer omkring ti til tolv grader.

Og vi oplevede, hvor grøn og frodig Irland kunne være, selvom vi kun var midt i marts. Vi fik ikke laks på førstedagen. Om ikke andet fik vi den værste rust af vores kast, for på anden dagen havde vi hyret Glenda. Hvis vi på forhånd var skeptiske ved at blive guidet af en ung kvinde i en mandsdomineret sport, så måtte vi æde vores fordomme i os, da hun nærmest på artistisk vis placerede sin flue med flere perfekte kast.

Desuden viste det sig, at hun trods sine kun 29 år har viden om alt laksefiskeri i River Blackwater. Lige fra fluefiskeri med en- og tohåndsfluestænger til spinnefiskeri samt orme- og rejefiskeri. Det skyldes bl.a., at Glenda har været guide siden hun var 18 år.

Desuden kræver det, at hun er kvinde i en mandsdomineret sport, at hun kan og ved mere end de fleste mandlige guider. Og det kan hun! Én gæst i lodgens pub fortalte en interessant anekdote om Glenda: Da Glenda kom til Blackwater, hyrede hun områdets bedste guillie til at vise sig fiskepladserne og til at lære lidt kasteteknik fra sig. Da dagen var omme, fortalte den chokerede guillie på pubben, at en kvinde nu var områdets bedste fluekaster. Glenda udtrykte selv forskellen på mandlige og kvindelige laksefiskere således: "Indenfor laksefiskeriet findes kun to slags kvinder.

Enten brænder kvinder for laksefiskeriet og kan virkelig deres kram, eller også fisker de kun, fordi deres mænd gør det. Mens blandt mænd findes mange typer, hvor engagement og evner spænder meget bredere. Alle mænd er engagerede laksefiskere, og alle mænd tror, de har evnerne, men i realiteten er den kun i få tilfælde, det passer." I løbet af dagen oplever vi, at Glenda både er seriøs, dygtig og generøs med informationer om fiskepladser, teknik m.m., og at hun gav et kram, når man fangede laks.

Glendas viden giver laks

River Blackwater
© scandicangler.com
Michael Riis

På Lower Kilmury, som er Ian’s favoritsted, fik jeg turens første laks, en farvet laks, som har stået i elven i et længere stykke tid. Hugget faldt et klassisk sted i skellet mellem det hurtige og langsomme vand, som fandtes et par meter efter en ø, som ligger midt i elven. Jeg kastede fluen ind i det langsomme vand, hvorefter jeg mendede for at tage fart af fluen, så den kunne komme ned i vandet.

Derudover brugte jeg skydehoved med sinktip samt en fast sink polyleader for at få fluen hurtigt ned i dybere vand. Laksen huggede på en hjemmebunden flue, krogstørrelse 10, dobbeltkrog, i røde, orange og gule farver. Kampen var forholdsvis kort, da laksen var udmagret, og vægten var derefter, idet den vejede to og et halvt kilo, hvilket var omkring det halve af, hvad den ville have vejet, hvis den havde været nyopstegen og i bedste kondition.

Vejret var skiftet ud med gråvejr, byger og blæst med temperaturer mellem fem og otte grader. På tredjedagen havde vi igen Glenda med, og på det beat, som ligger tættest på havet, fik vi hver laks, som dog begge var farvede. Laksene huggede omkring dybe huller som fandtes, hvor der var udlagt store sten på bunden. Grejet var det samme som ved den første laks.

De næste dage fangede vi ikke noget, hvilket primært skyldtes to ting: Vi havde ikke Glenda til at guide os, og elven steg tre meter pga. voldsommer regnskyl, og så var det helt umuligt at fiske, da vandet blev helt brunt og uigennemsigtigt. Desuden bremsede Ian ethvert tiltag til at fiske, da han sagde, at det var livsfarligt pga. kraftig strøm og glatte brinker.

River Blackwater
© scandicangler.com
Michael Riis

Mine efterrationaliseringer er, at vores grej til River Blackwater var for let, når man tager elvens beskaffenhed i betragtning. Jeg selv fiskede med Scierra MWF lineklasse 7 til 8 og en Scierra HM tohåndsfluestang 11,8 fod, og min kammerat fiskede med samme stangmodel og linesystem blot lineklassen over, dvs. 8 til 9 og en Scierra HM 12,5 fods tohåndsstang.

På den ene side vil vi have den ekstra fightfornemmelse, det giver med let grej, men hvis jeg skulle vælge grej i dag til River Blackwater, ville jeg nok tage lineklasse 9 til 10 samt en længere stang på omkring 14 fod, for at lette kastearbejdet, og for at afdække et større område med længere kast.

På fluesiden derimod var vi med helt fremme, idet vi havde læst bedre på lektien, dvs. vi havde på forhånd lavet fluer i røde, orange og brunlige farver og i krogstørrelse 8 og 12 i både enkelt og dobbeltkroge. Desuden havde vi medbragt fluestik, så vi kunne binde og efterligne lokale ”storfangerfluer”.

Faktisk var fluen, jeg fangede mine to laks på, en såkaldt ”Cascade”, som jeg lånte og kopierede. Kaskaden, som vi kaldte den på dansk, har orange hakkel som krave samt farverne orange, brun og sort i vingen. Derudover har den et par sølv-strenge i halen og i vingen. Kaskaden lavede vi på dobbeltkroge i størrelse 8 og 10.

River Blackwater
© scandicangler.com
Michael Riis

Når dagen var omme og fiskeriet var slut, mødtes laksefiskere og andet godtfolk fra omegnen på fiske-lodgens pub, som var en oplevelse i sig selv, da den var foret med alle mulige laksenips, lige fra malerier til afstøbninger af drømmelaks, der var fanget i Blackwater.

Det er sikkert en fryd for kendere, og i hvert fald var det med til at skabe rammerne for 110% laksestemning blandt os andre ”normale” lakseidioter. Selvom vi kun var få laksefiskere i vores uge i midten af marts, blev der delt rundhåndet ud af dagens oplevelser og erfaringer.

Og jeg gad godt opleve en uge i højsæsonen, hvor lodgen er fyldt med 50 bindegale laksefiskere, som sætter hinanden i stævne før og efter dagens fiskeri, og krydrer det med rige mængder af velsmagende irske pints i alle afskygninger. I lodgens pub kom bl.a. Connie, som er kendt som områdets bedste guillie, og som var lige præcis den guillie, som Glenda havde overtaget ”teknik-titlen” fra.

Om Connie hørte vi følgende anekdote: Ved et af de bredeste sving i River Blackwater havde nogle af Irlands bedste og mest kendte fluekastere sat hinanden i stævne for at se, hvem der kunne kaste længst, dvs. forsøge at sætte fluen fast i et træ på en brink på den modsatte side af et bredt sving. Da den første skråsikkerhed og markedsføring af egne evner havde lagt blandt de storskrydende mestre ud i fluekastets kunst, maste den lokale guillie, Connie, sig gennem tilskuerne og spurgte, om han måtte prøve et kast.

Efter et par aldeles håbløse sving med fluekæppen, satte den tætbyggede lokale helt med et legendarisk kast fluen fast i træet på den modsatte side af eleven, hvorefter han, som absolut intet var hændt, afleverede stangen tilbage til et par måbende mesterfiskere, for at gå tilbage til vennerne på pubben. Det kunne mestrene naturligvis ikke have siddende på sig, så de forsøgte sig indtil mørkets frembrud men uden held.

Connie var i øvrigt også manden, som har navngivet den kendte spinder med gummifisken, ”The Flying Condom”.

Fakta

:: River Blackwater ligger i sydøst Irland nær Cork, og fra lufthavnen i Dublin er der 3 timers køretur.

:: Gennem Strobel rejser koster en uges laksefiskeri i foråret 7000 kr., og prisen inkluderer fly fra København til Dublin, billeje og bed & breakfast på Blackwater Fishing Lodge med god Irsk egs & bacon.

:: Højsæsonen er juli og september, hvor prisen er 95 euro for fiskeriet pr. dag, mens den er 85 euro i juni og august. Bed & breakfast koster 50 euro pr. dag.

:: Blackwater Fishing Lodge har 16 beats fordelt over 50 kilometer, og det første beat ligger 30 kilometer fra havet.

:: En guide koster 90 euro for en hel dag, hvilket svarer til omkring 700 kr.

:: Hver morgen fordeles de 16 fiskestykker mellem fiskerne, og man fisker max. 4 mand på hver beat, som typisk er 1 til halvanden km.

Facebook Comments Box