Share |

Junglefiskeri i Thailand

Junglefiskeri i Thailand

Jeg har i de sidste 10 år overvejet at fiske i Thailand. 10 år er naturligvis lang tid at tage sig sammen til at gøre det, men jeg har ligesom ventet på en eller anden oplagt lejlighed. Den lejlighed bød sig her i foråret, hvor en af min kolleger skulle udstationeres i Bangkok for et halvt år.

Så gik jeg i gang med at planlægge og kontakte "Gud og hver mand" for at finde ud af hvad og hvor det ville være interessant at fiske. Jeg kom i kontakt med en franskmand, Jean-Francois Helias, som har boet i Thailand i 16 år, og som arrangerer fisketure – først og fremmest guidet fiskeri i en sø, Bung Sam Lan, i udkanten af Bangkok. Denne sø indeholder en helt ufatteligt stor bestand af store fisk – selv arapaima, som er importerede fra syd Amerika.

Jean-Francois spurgte mig, hvilken type fiskeri der interesserer mig mest, og så måtte jeg lægge kortene på bordet og erkende, at Bung Sam Lan ikke lige var min største eventyr drøm, men mere at komme ud i naturen og jagte vilde arter – og lykkeligvis var det også Jean-Francois' holdning til eventyr fiskeri, så han inviterede mig med på en privat tur, som han havde "designet" efter sine egne fiske ønsker. Foruden ham selv deltog hans kammerat Pierre, og Francois' gode fiskekammerat og guide Oot.

Og det var godt nok lige sagen…

Tour de Thailand

Chitala ornata - Johnny Jensen
© scandicangler.com
jjphoto.dk

Rejsen gik fra Bangkok til Thailands to største ferskvands reservoirer, Sri Nakharin 250 km nordvest for Bangkok, og Khao Laem 300 km vest for Bangkok, tæt på grænsen til Burma.

Vi fiskede sammenlagt i 10 dage i de to reservoirer og tilhørende floder og kanaler. Og som afslutning havde vi en enkelt dag ved Bung Sam Lan søen – det ville jo være fjollet ikke lige at prøve det.

Chitala lopis - Johnny Jensen
© scandicangler.com
jjphoto.dk

Til min store begejstring skulle vi fiske i selve junglen, hvor der praktisk talt ikke har været europæiske lystfiskere før - og vi boede hos en lokal fisker-familie i deres flydende bambushytter, som med tove var bundet fast til træer i kanten af junglen.

Denne samling af flydende hytter fungerede desuden som en slags handels-station, hvor de lokale fiskere afleverer deres fangst, som herfra bliver solgt videre til markeder. Afregningen sker i form af dagligvarer, brændstof osv. - det vil sige ren og skær naturalie-økonomi.
Maden vi spiste på turen blev også lavet her, og det var rigtig dejlig thai mad - altid flere forskellige retter med ris.

Det var et helt lille samfund med både hytter, åbne platforme og køkkener og toiletter. Hele herligheden holdes flydende af store bundter kæmpe-bambus, hvorpå der er lagt flotte træ gulve, og de har virkelig forstået at indrette sig bekvemt med både soveværelser, spisestuer osv. - og de havde endda den eneste generator i miles omkreds, så det var her man valfartede til for at se fjernsyn.

Og så fik jeg jo som en uventet bonus set en masser fantastiske og bizarre fiske arter…

Thailands ferskvands arter

Khao Laem - Coast - Piroque Boat
© scandicangler.com
jjphoto.dk

De læsere, som har læst andre af mine artikler, ved, at jeg udover lystfisker interessen er meget interesseret i de forskellige fiske arter. Thailand er i den forbindelse et rent mekka – hundredevis af forskellige ferskvands arter, og flere end 10 af malle- og karpe/barbe arterne opnår naturligt vægte på over 100 kg.

De mest kendte af disse er kæmpe siamesisk karpe (Catlocarpio siamensis), kæmpe mekong malle (Pangasius gigas), kæmpe bagarius malle eller "goonch" (Bagarius yarrelli), og kæmpe gurami (Osphronemus goramy).

Men en ting er kæmperne, en anden er alle de andre eksotiske arter – lige fra de almindeligt kendte karper til slangehovedfisk, maller, barber og akvariefisk; og især kæmpe akvariefisk.

Jeg er sikker på, at akvariefisk entusiaster ville poppe alle sikringer, hvis de havde været med på turen, for mange af de arter som vi kender fra akvarie butikkerne og de arter som vi har hjemme i vore akvarier, de findes naturligt i Thailand, og de vokser til helt ufattelige størrelser. For eksempel gjorde vi bekendtskab med en knivfisk på hele 13 kg.

Channa micropeltes - Johnny Jensen
© scandicangler.com
jjphoto.dk

Ifølge Jean-Francois er jagten på slangehovedfisk det ultimative spinne fiskeri. Jeg var ikke selv fra starten specielt interesseret i dette fiskeri, men jeg måtte sande at det udelukkende skyldtes uvidenhed.

Vi havde mulighed for at fange tre forskellige slags slangehovedfisk, hvor den ene er markant større end de andre, og den hedder også "Giant Snakehead" (Channa micropeltes). Slangehovedfisk ligner, som navnet angiver, slanger – korte og kompakte slanger med finner – og mindst ligeså aggressive som kobra slanger.

Slangehovedfiskene er ekstremt glubske, territoriale og ikke mindst aggressive bæster, som benytter enhver lejlighed til at nappe til alt, der bevæger sig i deres område – og det gælder alle størrelser af forstyrrende elementer, selv mennesker.

De lokale fiskere bruger overvejende net, men nogle af fiskerne er tillige habile dykkere. Hvordan de klarer sig i det plumrede vand er mig gåde, men de fanger flotte store fisk med spyd.

Dykke-fiskerne fortalte os, at når slangehovedfisken har unger, så er de ekstra aggressive, og det er hændt adskillige gange, at dykke-fiskerne er blevet angrebet af slangehovedfiskene, hvis de har bevæget sig ind på fiskens territorium og det ikke er lykkedes at ramme den i første forsøg. Som bevis kunne de fremvise en dykkermaske, der var molestreret til ukendelighed af en slangehovedfisk. Den fisk er værd at fange på lystfisker udstyr!

Channa micropeltes - Johnny Jensen
© scandicangler.com
jjphoto.dk

I bund og grund er det toptunet gedde fiskeri, der er sagen. Agn og metoder er meget lig gedde fiskeri, men da fisken er temmelig stærk i forhold til sin størrelse, og det faktum at den foretrækker at opholde sig i oversvømmede skove, gør at kravene til grej, line og teknik er så meget desto mere kritiske. Vi fiskede primært med overflade agn såsom poppers, frø-efterligninger med spinnerblad foran osv…

Når man så har kroget sådan en fætter, er der kun en teknik, der du'r, og det er det som englænderne kalder "hook & hold" – altså, krog fisken og giv ingen line – ellers er det sket, for selv den 15 kg stærke spundne line kan simpelthen ikke holde til at fisken vikler sig ind i træerne. Det gav nogle utroligt spændende fights, hvor vandet stod i kaskader indover båden, og stangen bøjede til det yderste direkte ned ved siden af og under båden.

Sri Nakharin - River
© scandicangler.com
jjphoto.dk

I jagten på slangehovedfisk blev jeg bekendt med en fiske teknik, som jeg godt nok aldrig er stødt på før. Slangehovedfisken har en meget særlig yngelpleje som de lokale kalder "luk krok", hvilket betyder yngel-kugle – mor og far passer på yngel flokken, som danner en kugle af småfisk.

Mor og far afpatruljerer så omkring yngelflokken, mens småfiskene spiser insekter og andre småfisk i overfladen. Dette fænomen ligner ganske enkelt en lokal opkogning af vandet – vandet bobler og syder af hundredevis af småfisk - og så er det om at være klar med agnen…

Når man er i nærheden af yngelflokken er det bare at kaste agnen – hvilken som helst kunstagn – ind i flokken og spinne så hurtigt man overhovedet kan. Dette ophidser moren og faren i den grad, da de ser det som et angreb på deres unger, og så skal jeg love for at der kommer gang i fiskeriet. Det skete endda, at en stor slangehovedfisk missede agnen og fortsatte direkte ind i siden af båden med betydelig fart.

Alle slangehovedfisk vi fangede under ”luk krok” fiskeriet blev straks genudsat til deres unger. De største slangehovedfisk vi fik vejede 6 kg.

Sri Nakharin - River - Jungle Perch Hunting
© scandicangler.com
jjphoto.dk

En af de andre fiskearter der gjorde sig særligt bemærket var Hampala barben (Hampala macrolepidota). I Thailand kalder de den for "Jungle Perch", altså jungle aborre, på grund af dens måde at leve på. Den ligner en ekstra stor skalle iført flotte røde finner med sorte kanter - og den lever som en rovfisk, og jager som tunfisk.

Jeg har oplevet lignende adfærd hos andre fisk, men kun hos saltvandsfisk - som for eksempel i Gambia, hvor flokke af jacks (mini-tun) fræser ind og ud af småfisk flokke i overfladen.

Sri Nakharin - River - PIE Landfight
© scandicangler.com
jjphoto.dk

Den ellers så stille flod med spejlblankt vand bliver pludselig oprørt af en flok jagende barber, der får vandet til at sprøjte til alle sider, og så er vejen frem jo klar nok - kast ud midt i plaskeriet - så er der fisk. Vi fik ganske mange af dem på både spinner, blink og wobler - og de største vejede vel lige under 3 kg.

Vi fiskede som nævnt også i de tilstødende floder og kanaler. Her fiskede vi med agn fra bredden - primært orm, brød og levende agnfisk. Det er en næsten stensikker vinder at fiske med lille agn, når man kommer nye steder hen, og det gik også over al forventning. Vi fangede mere end ti forskellige arter, og tillige to IGFA verdensrekorder.

Pristolepis Fasciata
© scandicangler.com
jjphoto.dk

For det meste fik vi barber i varierende udgaver, maller, thai mahseer og tigerstribet bladfisk (Pristolepis fasciata). Det lykkedes mig sørme at fange IGFA verdensrekorden på aborre lignende fisk, og den vejede ikke mere end 500 gram - hvilket åbenbart er ganske uhørt selv blandt de lokale fiskere.

Et af mine store ønsker var at fange en stor knivfisk – de kan blive over 15 kg i Thailand. Jean-Francois gjorde, hvad han kunne, og sejlede os til en flod langt fra vores ”basecamp”, hvor der desuden var et spændende dyreliv.

Jean-Francois gjorde meget ud af at fortælle mig, at jeg ikke måtte give tilslag for tidligt, når det drejer sig om store knivfisk, fordi deres mund består af hårde benplader, der er umulige at sætte en krog i – fisken skal have lov til at sluge agnen. Vi brugte nogle små akvariefisk som levende agn til dette fiskeri.

I løbet af dagen havde vi to seriøse hug. Det ene hug var helt klart en knivfisk, og det andet var helt klart ikke en knivfisk!

Hugget fra knivfisken kom præcis som Jean-Francois havde fortalt – et stille og roligt udløb – og jeg gjorde som jeg var blevet fortalt – jeg ventede, hvad der føltedes som en evighed – og så gav jeg tilslag.

Sri Nakharin - River - Oot Fishing
© scandicangler.com
jjphoto.dk

Samtidig skreg Jean-Francois og guiden Oot: ”Not yet!”. Den store knivfisk spyttede uden problemer agnen ud, og jeg følte mig som en klovn og noget skuffet, fordi det var min eneste chance den dag. Men jeg skal nok komme tilbage...

Det andet hug, som jo bestemt ikke var en knivfisk, var helt anderledes. Line fløj af hjulet og stangspidsen stod og blafrede. Pierre løb til stangen, gav tilslag og strammede bremsen, men fisken fortsatte ganske uberørt sit udløb. Efter 10 minutters kamp, kunne vi konstatere, at fisken var en thai mahseer (Tor tambroides) på ca 3 kg.

Jeg har fisket i Indien mange gange og fanget mange mahseer derovre, og man bliver altid overrasket over, hvor stærke og vilde de egentlig er, selv de små eksemplarer. Thai mahseer er faktisk temmelig sjældne at få på krogen, så dette var en uventet ekstra bonus for os alle at opleve.

Bung Sam Lan - LES fight & Lek Umbrella
© scandicangler.com
jjphoto.dk

Vi boede som sagt i nogle flydende bambus hytter. Lige omkring hytterne - og under - var der faktisk også masser af fisk. Aften, nat og morgen var der en decideret pjaske koncert omkring os, og især ud for køkkenet, hvor der hver dag blev smidt madrester ud.
Jeg havde godt nok flere gange tænkt på at gøre noget ved det, og lægge en agn ud fra hytte kanten, men det var ikke før den sidste dag, jeg endelig tog mig sammen.

På vandsiden af hytterne, hvor bådene (piroque'er) og vores speedbåd blev parkerede, var der mere end 5 meter dybt, så der prøvede jeg først lykken uden noget som helst resultat, men til gengæld kom der skub i sagerne, da jeg lagde agnen ud bag køkkenet. Masser af små maller, barber og en enkelt gurami.

Jeg følte mig ganske godt tilpas med denne fangst, men det var kun indtil en af de lokale fiskere dukkede op med en kæmpe knivfisk (Chitala lopis) på 13 kg, som han havde fanget lige i nærheden.

Bung Sam Lan søen

Pangasius Gigas
© scandicangler.com
jjphoto.dk

Efter 10 dage i junglen var det nu ganske rart at komme tilbage til civilisationen i Bangkok og fiske Bung Sam lan søen – ikke flere regnstorme, der får hytterne til at gynge, ikke flere konflikter med sure konge kobraer, som vi kom til at sejle over, og ikke mere vente på bid i mere end ti minutter – alle fordelene ved at fiske under et fast tag, i godt selskab af Henrik, Jean-Francois, Pierre og Jean-Francois’ kone, Lek, og deres papegøje, Keo.

Mange af Europas førende sportsfiske journalister har besøgt stedet og rost det til skyerne, så det var naturligvis lidt spændende at se, hvad søen kunne byde på - og en ting er sikkert: der er mange fisk i søen! Henrik og jeg kæmpede med store maller stort set hele dagen.

Sri Nakharin - Basecamp - Feeder
© scandicangler.com
jjphoto.dk

Metoden var overraskende en gammel kending i ny forklædning. Vi fiskede med en foder-spiral, hvor der var klemt opblødt brød i, og fra foder-spiralen sad en enkeltkrog på et 10 cm stykke line.

På krogen var der også opblødede brødstykker, og krogagnen blev så klemt fast til foderet på foderspiralen. Hele herligheden blev fisket et par meter under en geddeflåd.

Bung Sam Lan - Feeder & Bread
© scandicangler.com
jjphoto.dk

Selvom der er et utal af forskellige arter i søen, fik Henrik og jeg bare to forskellige malle arter: Kæmpe mekong malle (Pangasius gigas) til 19 kg, og sutchi malle (Pangasius hypophthalmus) til 11 kg.

Som nævnt fangede vi mange forskellige arter i junglen, og jeg har lånt nogle arts billeder af Jean-Francois, som er vist på min hjemmeside, hvis der er nogen, der måtte være interesserede i at se dem.

Jeg vil til slut varmt anbefale at prøve Jean-Francois' fisketure, om det er jungle fiskeri eller om det er fiskeriet i Bung Sam Lan søen. Han har nogle fantastisk dygtige guider, og han er selv en meget habil lystfisker, foruden hans gode humør og hans gå-på-mod.

Facebook Comments Box