Share |

Lars Chr. Bentsen

Lars Chr. Bentsen

Tørfluefiskeri og fluekast og jyske åer...

Jeg har fisket siden jeg var knægt i Vendsyssel - dengang mest efter molens fladfisk og ålekvabber. Da jeg flyttede til Århus fik jeg en studiekammerat, som lurede mig ind i kystfiskeriet og kort herefter fluefiskeriet - og jeg har været kroget lige siden. Det har udviklet sig til en passion, som jeg beskæftiger mig med næsten hver dag på den ene eller den anden facon. Mit fiskeri foregår mest i de jyske åer efter bækørred og stalling med tørflue eller nymfe og på kysten efter havørred. Det bliver også hvert år til et par ture efter gedder og ind i mellem gæster jeg de små, men fine havørredvandløb i Vendsyssel. Det bedste jeg ved er dog tørfluefiskeriet. Fornøjelsen ved en ørred eller stalling, der stiger roligt og suger fluen i sig, er ubeskrivelig. Jeg har lige fra starten været meget interesseret i fluekast. Det førte i 2002 til, at jeg blev certificeret som FFF-Europe Flycasting Instructor. Det skete ud fra et ønske om at komme til at afholde kastekurser og mit næste mål er at opnå Master-certificeringen. Jeg har afholdt mange kastekurser, både i FFF-D regi og for sportsfiskerforeninger. Min interesse for fluekast har også medført en mindre besættelse af flueliner. Jeg binder ofte fluer, flere gange om ugen faktisk, og jeg binder alle slags. Jeg har flere gange afholdt fluebindingskurser i forskellige sportsfiskerforeninger i Jylland.

Facebook Comments Box