Share |

Loop Evotech Featherweight

Loop Evotech Featherweight

Det sidste nye skud på Evotech-stamtræet hedder Featherweight. Navnet hentyder, som den opmærksomme læser nok allerede har regnet ud, til hjulets vægt.

Hjulets hjerte, bremsen og den indre konstruktion, er næsten identisk med den nu allerede klassiske Evotech Lightweight, blot er det hele gjort lidt mindre for at reducere vægten. Hjulet hører til blandt de letteste på markedet i de respektive størrelser. Og det er primært reduktionen i bremsens dimensioner, der har givet vægt-fordelen.

Som billedet viser er hjulet heller ikke magen til Lightweight’en, men man er aldrig i tvivl om at det er et Loop-hjul. Et smukt, let og luftigt design, som på bedste vis føjer sig ind i rækken af Loop-hjul. Hjulet er fremstillet i fly-aluminium og har en hård sort-eloxeret overflade.

Evotech Featherweight 4-Seven
© scandicangler.com
Lars Chr. Bentsen

Hjulet findes i 3 størrelser, 2-Six, 4-Seven og 5-Eight. Forskellen på de to store spoler er blot spolens dybde, sådan at de faktisk passer på det samme hus – det er genialt. Altså kan man reelt set dække fra AFTM 2 til AFTM 8 med tre spoler og to huse, og bruge det samme hjul på alle sinde stænger.

Et fremragende hjul til både kystfiskeriet og å-fiskeriet.

Pris:
2-Six 2895,-
4-Seven 2995,-
5-Eight 3095,-

Facebook Comments Box