Share |

Namsen 2001

Namsen 2001

Namsen 2001

Det kan ikke undre, at interessen for det norske laksefiskeri atter er stigende. Som ethvert andet marked, er det udbud og efterspørgsel, der her bestemmer udviklingen. Antallet af "kunder", er steget voldsomt i 80'erne og 90'erne.

I samme periode spåedes fiskeriet i mange norske elve en meget sort fremtid og "impulskøberne" og mange stamkunder søgte andre steder hen, da fiskeriet svigtede.

Faktum er, at sæsonen 2000 i mange norske elve, har været den bedste i mange, mange år, hvad antallet af laks angår. Således også i Namsen, som trods dårlige sæsoner, aldrig har været så ringe, at man kunne tale om at fiskeriet har været katastrofalt.

Rekordår 2000

Med en totalfangst på lidt over 40 tons, har Namsen haft et rekordår, som udmærker sig ved en stor mængde små- og mellemlaks. Der blev endelig taget laks over 20 kg igen i Namsen, endda 3 af dem.

Den største, var en velproportioneret rugg, som nordmændene kalder hanlaksen, på 21,5 kg. En længe ventet begivenhed, da der i de foregående 3 sæsoner, ikke blev landet fisk over 20 kg. Storlaksen glimrede dog ved sit fravær, og selv med en så stor totalfangst, blev der i hele sæsonen i hele Namsen-systemet (Namsen, Sanddøla, Bjøra, Søråa) kun landet omkring 100 laks over 12 kg! (Bjøra er alene noteret for ca. 30 af dem!).

Uagtet dette må Namsen karateriseres som Norges bedste sportsfisker elv i disse år!. De fleste, som var ved Namsen i 2000, fik laks eller havde kontakt med laks!.

Den norske organisation NINA (Norsk Institut for Naturforskning), har lavet nogle undersøgelser, der viste, at der ville komme et opsving i laksebestandene bl. a. på grund af bedrede opvækstbetingelser i havet. Det holdt stik og slog igennem i år. Det næste store spændingsmoment er, om storlaksen af samme grund også er på vej tilbage. Det skulle slå igennem allerede i næste sæson, hvor de første 5-åringer fra de store kuld skulle vende tilbage, men kun tiden vil vise om det holder stik.

Netop derfor er der stor spænding om næste års sæson, der kan være det vendepunkt for storlaksen, som mange håber på vil komme.

Namsen 2001 - 2.del

© scandicangler.com

Vi havde en fantastisk tur i 2000 og samtlige deltagere har da også allerede nu meldt sig til næste års fiskeri, på grund af de oplevelser de havde, og de positive udsigter. Derfor er det på tide at kontakte udlejerne, hvis du påtænker at prøve Namsen i 2001.

På de nedre dele af Namsen, omkring Overhalla er det primært bådfiskeri og landfiskeri med mark (orm). Decideret fluefiskeri er ikke så udbredt, som i Øvre Namsen, omkring Grong. Namsen kan virke uoverskuelig stor på de nedre dele. Men…, hvad tænkte Grünwald og de andre pionerer mon, da de stod og kiggede ud over havet ved Røsnes, første gang med fluestangen!?.
Skulle du være så heldig, at skulle til Namsen i 2001, så brug vinteren til at checke dit grej.

Optimalt må du have 2 sæt med, hvis du er landfisker. Tungt grej til høj vandstand, lettere grej til lav vandstand. Du kan ofte komme ud for begge dele i løbet af en uges fiskeri, og man kan jo være uheldig at knække en stang. Kraftige 10-11 fods stænger, som kan tåle at kaste med vægte op til 80 gr., er nødvendige til det tunge fiskeri i højt vand. Ofte er strømmen stærkere under overfladen og der skal så god belastning på, for at komme til bunden hurtigt. Ellers føres agnen til land, allerede før den har nået bunden.

Fastspolehjul kan bruges, men multiplikatorhjul er mere driftsikre og kan tåle mere under det ret krævende fiskeri. Ofte ødelægges et almindeligt fastspolehjul under en fight med en stor laks. Det lyder dramatisk, men det er det faktisk også. For et par år siden havde vi en god fiskekammerat med, som fiskede fra land med mark. Han havde et ellers kraftigt fastspolehjul, i god kvalitet. På de stejle skrænter på Grande-siden af Vold, gik han i en lille time med en 10-kilos. Det er vanskeligt at følge laksen hvor han stod, så den tog nogle lange udløb, hvor hjulet blev belastet meget. Det hele gik godt (for fiskeren!), men hjulet var ubrugeligt efter den tur. Det er selvfølgelig med til at gøre det hele lidt mere spændende, men de fleste foretrækker efter sådan en oplevelse, at skifte til multiplikatorhjul.

De fleste multihjul i dag, er af god kvalitet og kan bruges. Det skal kunne rumme mindst 200 m 0.40 mm line og bremsen skal være god. Jeg vil dog fremhæve Shimano Calcutta 400, som vi selv bruger. Det har en suveræn bremse, der er holdbar og effektiv. Andre mærker har efter kortere tids brug vist svaghedstegn i bremsefunktionen, især ujævn gang. Det har i nogle tilfælde kostet os laks, at bremsen huggede og var meget ujævn i momentet.

Grej

Optimalt må du have 2 sæt med, hvis du er landfisker. Tungt grej til høj vandstand, lettere grej til lav vandstand. Du kan ofte komme ud for begge dele i løbet af en uges fiskeri, og man kan jo være uheldig at knække en stang. Kraftige 10-11 fods stænger, som kan tåle at kaste med vægte op til 80 gr., er nødvendige til det tunge fiskeri i højt vand. Ofte er strømmen stærkere under overfladen og der skal så god belastning på, for at komme til bunden hurtigt. Ellers føres agnen til land, allerede før den har nået bunden.

Fastspolehjul kan bruges, men multiplikatorhjul er mere driftsikre og kan tåle mere under det ret krævende fiskeri. Ofte ødelægges et almindeligt fastspolehjul under en fight med en stor laks. Det lyder dramatisk, men det er det faktisk også.

For et par år siden havde vi en god fiskekammerat med, som fiskede fra land med mark. Han havde et ellers kraftigt fastspolehjul, i god kvalitet. På de stejle skrænter på Grande-siden af Vold, gik han i en lille time med en 10-kilos. Det er vanskeligt at følge laksen hvor han stod, så den tog nogle lange udløb, hvor hjulet blev belastet meget. Det hele gik godt (for fiskeren!), men hjulet var ubrugeligt efter den tur. Det er selvfølgelig med til at gøre det hele lidt mere spændende, men de fleste foretrækker efter sådan en oplevelse, at skifte til multiplikatorhjul.

De fleste multihjul i dag, er af god kvalitet og kan bruges. Det skal kunne rumme mindst 200 m 0.40 mm line og bremsen skal være god. Jeg vil dog fremhæve Shimano Calcutta 400, som vi selv bruger. Det har en suveræn bremse, der er holdbar og effektiv. Andre mærker har efter kortere tids brug vist svaghedstegn i bremsefunktionen, især ujævn gang. Det har i nogle tilfælde kostet os laks, at bremsen huggede og var meget ujævn i momentet

Namsen 2001 - 3.del

© scandicangler.com

Linen skal være af god kvalitet. Vi har ingen erfaringer med de nye liner, som fireline. Det skal måske prøves, men vi bruger stadig almindelig nylon line. Den kan springe, hvis man skulle få et godt bundhug (hvad der i øvrigt sjældent sker ved bådfiskeri!).

Det er måske på sin plads at nævne, at man altid bør gøre sit yderste for at bjerge linestumper og undgå at mindst muligt kommer til at ligge og flyde i naturen.

Vi bruger selv en af Berkleys liner, en 0.38 mm. En episode et par år tilbage, er medvirkende til, at vi endnu holder fast i den!.

Under aftenfiskeriet (mørket melder sig i august allerede omkring 22-tiden), krogede vi en laks og næsten samtidigt en trærod (eller måske en folkevogn!). Faktum var, at Søren i halvmørke, sad med en laks på den ene stang og et ubarmhjertigt bundhug på den anden. Jeg havde nok at gøre med årerne og efter forgæves, at have prøvet at rykke linen over, besluttede Søren sig for at brænde den over. Det lykkedes da også til sidst, men det tog faktisk sin tid!. Utroligt, men sandt. Vi fik da også laksen, en hidsig, farvet hanlaks på ca. 4 kg, som fik lov at gå igen.

Krogene (og ikke mindst springringene) på dine agn, skal være 100% i orden. Det er nødvendigt, at checke dem alle og slibe, eller skifte dem ud, der er for dårlige. Det er oftest herlige tanker man får, når man en vinteraften sidder og skærper krogene på de mange agn, hvad enten det nu er wobblere eller fluer!.

Fluefiskeri

Er du fluefisker, klarer du dig udmærket med en 14 -15 fods tohåndsstang. Jeg tror nu ikke det er stedet for en nybegynder at starte. De fleste har hurtigt tabt modet, ved det store vand, så jeg mener man skal være en god fluefisker i forvejen, for at holde gejsten i de nedre dele af Namsen, og helt bestemt i høj vandstand. (Øvre Namsen derimod, er kendt for at være et meget fint fluevand!).

Er man det, tror jeg til gengæld, der er store muligheder for at få laks. Det er ikke muligt, at vade ret mange steder ved høj vandstand, men når niveauet er fra normal vandstand og derunder, kan man ved vadning, nå mange fine pladser. Hvis jeg skal fremhæve nogle umiddelbart gode flue vald, på de nedre dele af Namsen, må det være Melhus, Hekten og nogle af Grande-valdene.

Da jeg selv startede i Namsen, godt nok som erfaren fisker, men som nybegynder i laksefiskeri, blev jeg hurtigt ramt i svær grad af laksefeberen!. Alt hvad jeg selv troede på blev forkastet, og jeg fiskede kun med agn, andre havde fanget laks på!. Bestræbelserne på, at få den første laks, fordrev al ro og fornuft fra min krop, og jeg fik selvfølgelig heller ingen laks!. Den første laks fik jeg efter et tre sæsoner.

Laksefeberen kender fleste, og den kan ikke undgås, uanset hvor mange laks man har på samvittigheden. Den antager blot en anden form. I stedet for at skælde ud på det ene og det andet, hvis du ikke får laks, så tænk på, hvor heldig du er, at kunne færdes i sådan en natur!. Nyd det!. Laksen får du, når tiden er inde!.

Facebook Comments Box