Share |

Namsen - laksepolitik og sæsonen der gik

2004 var ikke blandt de gode år på Namsen. Lasse Laursen giver sit bud på 2005 og kigger lidt på elvens fremtidsudsigter...

Junifiskeriet efter de store blanklaks, skuffede mange i 2004. Et lys i mørket, var en kæmpe på 24,3 kilo, som blev taget allerede på premieredagen. En fantastisk fisk, der ikke er set mage til i mere end ti år. Den lykkelige fisker Ole Vidar Aasbak, fik assistance af den lokale roer Jonny Rian. Iøjnefaldende for 2004 er det i øvrigt, at langt de fleste laks i juni blev fanget af lokale eller af fiskere med lokale/stedkendte roere. 71 laks over 12 kilo i Namsen 2004, er ikke meget sammenlignet med f. eks. Mörrumsåen, hvor Top 10 faktisk er ligeså god eller måske endda lidt bedre end Namsens i 2004. Mindste på listen i Mörrum er 15,3 kilo mod 15,2 kilo i Namsen. Ikke den store forskel, før man sætter størrelsen af vandsystemet Namsen contra vandsystemet Mörrum i perspektiv. Det må altså være galt fat med den legendariske storlaksestamme i både Namsen og ikke mindst Bjøra og der må ske noget, før der reelt er noget af fordums storhed at tilbyde.

Namdalsmodellen

Laks fra Namsen
© scandicangler.com G-Sport, Overhalla

Det lokale initiativ Namdalsmodellen, er der delte meninger om. Af kilenotfiskerne frikøbes nogle af de storlaks, der er endt i kilenoterne. De mærkes og sættes fri. Så kan laksen måske nå gydepladsen, eller blive fanget af en stangfisker i elven. Den kan selvfølgelig også nå, at gå i flere kilenoter eller makrelgarn på vejen videre frem. Og så er der lige det med håndteringen, som ikke er så godt - en garnskade er jo en garnskade. Det er trods alt et initiativ og meget bedre end ingenting. Man regner med at frikøbe op mod 50 tons den kommende sæson. Jeg hører nu til skeptikerne, for selv om det virker, begynder det at ligne Put & Take fiskeri, og det er ikke det jeg drømmer om som laksefisker. Hvorfor ikke gå foran og få indført 1:1 kvoter. 30 tons til elven og 30 tons til sjølaksefiskerne. Ikke 30 tons til elven og 70 - 90 tons til sjølaksefiskerne, som det er i dag. Det duer bare ikke. De initiativer, der kommer fra grundejerforeningen, går mest på forbedring af fisketrapperne. Smoltudsætning til at støtte bestanden, og som har fungeret med meget stor succes fra 1850-erne til engang i 1980erne, overvejer man end ikke at starte op igen, uvist af hvilken grund. Man fokuserer primært på laksetrapperne og laksens videre gang opover fra Fiskumfossen. Det kan nok udvide antallet af gydepladser, men det er jo her og nu laksen har brug for en håndsrækning. Desuden opnår man blot det, hvis det altså lykkes at lave flere gydepladser til færre laks, at laksene vil passere endnu hurtigere forbi de nedre stræk. Det naturlige stop, før trapperne blev bygget, var Fiskumfossen.

Videnscenter

Laks i græsset
© scandicangler.com Lasse Laursen

Der oprettes et Videnscenter for laksen i Namsos i 2005. Her skal man samle viden om, hvordan man får flest mulig laks i Namsen vandsystemet, og hvordan man tjener flest mulig penge på laksen. De penge altså – man behøver ikke trykmærker fra en studenterhue for at regne ud, at det ikke kan blive ved at gå, som det går nu. Hvis man har et godt produkt, kan man som regel også få en god pris. Problemet for laksen lige nu er, at man også kan få en god pris for et relativt dårligt produkt og det jo ikke grundejernes skyld. Grundejerne har forpligtet sig til at bidrage økonomisk til Videnscenteret og dermed er ringen sluttet. Det vil derfor nok desværre aldrig blive et helt uafhængigt og uvildigt miljø. For at skaffe pengene har grundejerforeningen fået tilladelse til at bortauktionere fiskeri i weekenden lige før premieren 2005. Meningen er at, de som synes det vil være attraktivt at fiske i Namsen før sæsonen starter, kan byde ind på det eksklusive fiskeri. Der vil nemlig kun være 10 både, måske færre, på hele Namsen. Det kan blive spændende for de heldige, og det er jo ganske smart, at lade sportsfiskerne betale gildet... Nuvel, det er altså blot udbud og efterspørgsel, der afgør laksens fremtid.

JN på Namsen
© scandicangler.com J. Nielsen

Hvad er der sket? Jo, siden laksebørserne på internettet er blevet populære at følge med i og være med på, og flere hjemmesider skriver om gode fangster og store oplevelser, er efterspørgslen skudt i vejret. Vi kender det jo udmærket. Hvis der fanges en stor fisk et sted på kysten herhjemme, står der 10 mand næste dag. Det er mekanismen, og det er gået i selvsving over en periode på fire år siden 2000. Det snyder både de der lever af fiskerne, og fiskerne selv, til at tro at alt der glimrer er guld eller sølv. Interessen for at være med på laksebørsen og et større antal fiskere, slører den kendsgerning, at bestanden stadig er i tilbagegang. Og når det går godt, tænker vi jo ikke så dybt over tingene. En trend er nu, at større firmaer/agenter trænger sig på i kampen om fiskevand, og mindre kunder presses ud og de lokale fiskere har svært ved i det hele taget at komme til. For at få overskud, må der flere fiskere på vandet. Tiltag som vi ser i Trondheimsfjorden, hvor driftige udlejere vil købe kvoter af kilenotfiskerne, for at få flere laks i elven virker umiddelbart sympatiske. Men jeg tror desværre ikke det hverken er for laksens eller fiskerne skyld man gør det, selvom det helst skal lyde sådan. Laksen er bare statist i et pengecirkus. Der foregår stadig en debat omkring dette og det er på tide, at der sker noget omkring det misforhold, at man er i gang med markedsføring af mange norske lakse elve, som noget fangstmæssigt enestående og helt fantastisk. Det var de engang, men den holder slet ikke i dag. Her har grundejere/udlejere og forvaltningen et ansvar. Man er nødt til at så, hvis man vil vedblive at høste. Bjøra har som eksempel cirka ti kilometer fiskestrækning og er af samme størrelse som Mörrumsåen. Hvad der meldes ind på Kronolaxfisket, dækker kun syv kilometer af Mörrumsåen. Top 10 listen for disse syv kilometer er i 2004 bedre end både Namsen og Bjøras top 10 tilsammen. Bjøras største i 2004 var officielt på 14,8 kilo, og det rækker end ikke til en plads på Mörrumslisten. Og så er der endda ikke fisket ret meget i Mörrum i 2004 på grund af høj vandføring. Göran Anderssons kæmpelaks Uofficielt er Bjøras største 2004 dog taget af Göran Andersson på flue den 23. maj. Og den vejede imponerende 22 kilo. Kasteguruen er jo kendt som en lidt sky mand, og der var en del polemik omkring troværdigheden af fangsten. Den blev først tilmeldt laksebørsen en uge efter fangsten, og da var fiskeren rejst hjem. Den blev fjernet fra laksebørsen, da ingen kunne bekræfte noget. Den skulle nu være bekræftet og Göran Andersson kan ses med laksen på guiden Bo Olssons hjemmeside (www.namsen.info).

Mulige årsager til laksesvigtet

Min fiskemakker var en af de heldige og her har han storlaks på klingen.
© scandicangler.com Lasse Laursen

Der manglede smålaks i 2004. Kun godt en fjerdedel af den normale fangst landedes, og det var galt over hele Norge. Med flere predatorer og tørre sæsoner er smoltene uhyre udsatte, men det kan også være at de manglende smålaks, er et symptom på en meget alvorligere fare for laksen end kilenoter, sæler og burlaks – nemlig manglende føde på opvækstpladserne. Er det tilfældet er laksen i større fare end den nogensinde har været. Desuden har man opdaget, at op mod en million smålaks om året, forsvinder som bifangst under makrelfiskeri med flydetrawl. Krisen for vildlaksen i Norge er altså langtfra ovre, og den er måske først for alvor ved at sætte ind i disse år. Et uhyggeligt perspektiv, som vi må håbe ikke holder stik. Vi må som gæstende laksefiskere have tillid til, at de klarer skærene mod fremtidens udfordringer. Men er det sådan at man først kan se, hvor godt man har haft det, når det er for sent? Tallene fra SSB ser ikke for gode ud. Totalt for hele Norge i 2004 blev der fanget 180 tons laks mindre end året før. Det er en hel del, og alene i Namsen blev der fanget godt 10 tons mindre end året før. Vi er tilbage på et niveau, vi førhen kaldte en normal fangst. Der har i 2004 blot været mange flere fiskere i gang. Mange grundejere er faldet for fristelsen, og de har fra år 2000 sat flere både på valdene og tilladt flere fiskere, for på den måde at få del i kagen fra den øgede efterspørgsel. Det bider desværre sig selv i halen for med færre laks og flere fiskere, kan man jo ikke undgå at ende med et ringere fiskeri. Og endda på trods af, at der var godt med vand i juni måned. Sæsonen 2004 var i juni som jeg foretrækker den og kender den fra før år 2000. Kølig med koldt og relativt høj vandstand. På premieren var vandstanden dog endnu lav, og bortset fra kæmpen på 24,3 kilo var premierefiskeriet ringe. Blot elleve laks på ti kilo og derover på selve premieredagen i hele Namsen. Her skal man tænke på, at der er mindst hundrede både i gang plus et antal fiskere fra land. Det svarer til 300 - 400 stænger.

2004 & 2005

Bridge Pool Flasnes på Namsen
© scandicangler.com Lasse Laursen

På vores årlige tur i uge 25, landede vi ti mand i alt syv laks. I al ubeskedenhed tog min makker og jeg os af fire fisk som alle var storlaks, så jeg hører ikke til dem der klager. Ugen efter blev der landet to laks af otte mand. Langtfra imponerende når man tager de fine forhold og tidspunktet i betragtning - og hvor meget der blev fisket. Skt. Hans trækket som vi så året før, udeblev altså i 2004. Deltagere på mange af de hold, der hvert år tager til Namsen, stiller krav om, at det skal give laks indenfor en overskuelig tid, ellers bliver det for surt i længden. Flere af vore bekendte har desværre valgt at sige farvel til Namsen efter 2004 sæsonen. Det er forståeligt nok, når man tænker på hvor meget der efterhånden skal fiskes, for at have en reel chance for en storlaks. Man taler om flere hundrede timer. Det er at sammenligne med lotteri. På et tidspunkt melder man pas - efter flere år i træk, at have fisket en uge på Namsen og ikke haft heldet, eller hvad der nu skal til. En gør-det-selv uge (selvhushold) på 2. klasses vald, løber med rejse, mad m.m., efterhånden snildt op i 6.000 – 8.000 NOK. Med guide/roer, må man slippe yderligere 1.600 NOK pr. dag oveni. Vil man fiske eksklusivt på de allerbedste vald koster det 8.000 – 10.000 NOK pr. dag. Forståeligt nok vil man så også gerne se en laks. Forklaringer om for højt eller lavt vand, for koldt eller varmt vand, nordenvind og meget andet, gider man til sidst ikke høre mere. Nu har vi haft en normal sæson igen og de kommende sæsoner tegner ifølge prognoser ikke til at blive bedre. Så skal man da være meget glad for Namsen/Bjøra for at blive ved. Det er der også nogle der er. Og endnu kan Namsen fangstmæssigt præstere lidt mere end de fleste elve i Norge. Ifølge prognoserne for 2005, kan det blive godt med storlaks, mens mellemlaks-andelen vil sandsynligvis være halveret. Snemængderne var i januar meget store på de rigtige steder, og der skulle være godt med vand til langt ind i juli, hvis altså ikke vi lige får et rekordvarmt forår. Så der er lagt op til en sæson, der igen kan blive rigtig god i Bjøra. I Namsen, er det tidlige fiskeri, traditionelt det mest ustabile, men kæmperne er til gengæld på gang. Skitt fiske.

Facebook Comments Box