Share |

Orinoco - Kræs for sjælen

Venezuela er et ganske utroligt land. Frodigt, varierende og storslået. Klimaet kalder sveden frem på panden året rundt.

Venezuela er et ganske utroligt land. Frodigt, varierende og storslået. Klimaet kalder sveden frem på panden året rundt. Og en af de ting, der nok kan få en lystfisker til at glippe med øjnene, er flodfiskeriet efter paraya i Orinoco-floden.

Selv oplevede jeg desværre kun nogle få timers fiskeri på disse kanter - men nåede alligevel at prøve kræfter med hele fem uhørt muskuløse stykker tandsæt. Noget der for alvor gav stof til eftertanke!

Primitivt grej

Orinoco-floden skiller på visse strækninger Venezuela fra Colombia, og det kan både ses og mærkes. Umiddelbart efter den korte køretur fra byen Puerto Ayacucho møder vi de første grænsevagter; purunge knægte, svært bevæbnede med maskinpistoler, og ikke de mest betryggende mennesker vi havde mødt på rejsen.

I deres evige jagt på narkosmuglere og flygtninge så de vurderende på os. Men vores to lokale guides kendte naturligvis ungerne, og ganske problemfrit skyder motorbåden ud i floden. Da der skal fiskes på venezuelansk manér, har vi ikke ligefrem overdrevet grejudvalget. Alt vi har medbragt, er tre kraftige håndliner og et lille udpluk woblere.

Kræs for sjælen

Det er ikke første gang på turen, at jeg nærmest går i trance. På trods af motorens højlydte brummen på vej mod fiskeområdet lader jeg mig falde helt hen.

Omgivelserne er simpelthen ubeskrivelig smukke. Alle tænkelige og utænkelige farvenuancer må være repræsenteret netop her. Det har regnet ret kraftigt natten før, og hele området summer af uspoleret velvære.

Med ét brydes den spejlblanke vandoverflade, og nogle meter fra os afslører en ferskvandsdelfin, med unge, sin tilstede-værelse. Deres nysgerrige natur lokker dem nærmere båden. Vi nyder scenariet i nogle minutter og plasker i vandet med en åre, så de ikke mister interessen.

Delfinerne forsvinder samtidig med, at vi kommer ind i strømmende vand. Det er her, vi skal fiske efter Paraya i nogle timer. Kunsten er, hele tiden at holde sig i det urolige vand - og ikke mindst at undgå de mange sten, hvis toppe er lige under overfladen.

Alubåden får nogle tæsk på trods af guidernes gennemgående kendskab. Jeg monterer en splinterny rød/hvid rapalawobler på min line, sænker den i vandet og starter omgående med et gevaldigt bundbid. Håndlinen strammer sig min mine fingre, og netop da vi vil slukke motoren, giver bunden sig en anelse.

Da var det, at jeg kom til at bide mig selv hårdt i tungen. Bunden var en fisk - og min hånd gjorde allerede hamrende ondt. Men der var kun ét at gøre, bæstet skulle op af vandet, og jeg trak til af fuld kraft. Linen var mindst 0.50, så fisken havde ikke mange chancer. Men jeg skal love for, at den var stærk!

En fascinerende fisk

Det var et skræmmende syn, da fisken kom om bord. Den vejede fire kilo, var ca. 60 centimeter lang - og i dens kæft sad fire sylespidse, tre centimeter lange tænder. To i overmunden og to i undermunden.

Det virkede helt overdrevent, at gebisset var af de dimensioner. Først da den var erklæret både hjerne, hjerte - og skindød, dristede jeg mig til at prikke til den med en forsigtig finger. Jeg var dybt fascineret og pludrede lystigt på engelsk til den ene guide, en kæmpestor indianer, som kun forstod spansk.

Samtidig fik jeg øje på en tand, der hang i hans halskæde. Den var af samme slags som den paraya, jeg lige havde fanget, bare meget større.

"Un grande", sagde den ellers tavse mand, og afslørede ved den lejlighed at også han kun havde omkring fire tænder i munden.

Timerne gik, og med ét blev det kulsort. Vi fangede tilsammen syv af slagsen op til ca. fem kilo. Men der findes langt større eksemplarer i floden.

Om aftenen fik vi den dejligste mad. Stegt paraya - uden gebis…

Facts

Puerto Ayacucho ligger midt i den venezuelanske jungle, men er efter forholdene en relativt stor by. De fleste danske rejsebureauer, der arrangerer rejser til Venezuela, vil kunne hjælpe dig med overnatning og reservation af ture.

Fiskeri er ikke lige det, de fleste besøgende har i tankerne, så du kan ikke bare købe dig til en pakketur med det hele. Til gengæld er det let at finde frem til båd og guide.

Du skal selv tage grej med, hvis ikke du vil fiske på den lokale måde. Til fiskeriet efter paraya vil det være ideelt med grej i geddeklassen og masser af 0.40 line. Selv ville jeg tage et par Ambassadeaur 6000 og stive 10-12 fods stænger med i bagagen.

Min arme rapalawobler blev flænset op på de få timer - så tag rigeligt med af den slags - og gerne af solid karakter. Det er vel helt overflødigt at minde om stålforfang?

Facebook Comments Box