Share |

Propeller og Efterårshavørreder!

Propeller og Havørreder

Propeller og Havørreder

Endelig blev det min tur, et helt år var gået siden jeg sidst var på kysten. Efter arbejde blev familien pakket ned i Uno'en og kl. 15.00 gik turen fra djævleøen mod Sjællands oddes herligheder.
(Artiklen første gang publiceret 22-10-2002)

Helt ude på Sjællands Oddes nordside, lige før det militære område, har en af mine kollegaer et rigtigt luksushus – med 12 sovepladser, spa, sauna ”und alles” - herligt at have sådan en kollega, særligt når vi får lov at leje huset på fordelagtige vilkår.

På vej mod Odden, havde vi planlagt et lille stop hos ”Lystfisken” i Holbæk, som drives af min gode ven Thomas Bastlund.

Her skulle fars æsker fyldes, eller rettere – afstøves. Det skulle dog vise sig at jeg havde det meste, Søgaard Sølvpil i 12 og 16 gram og lidt småwoblere, så i stedet købte jeg et fluestik og hvad der ellers følger med af obligatorisk fjerværk.

Jeg havde foretstillet mig at skulle binde fluer hver aften, foran pejsen med rødvin i glasset. Da vi forlod Thomas, var jeg nok i en slags ørredekstase, jeg kunne faktisk mærke de løse skæl på fingerene, særligt fordi jeg sidste år fik en fin fisk på små 60 cm. samt mistede 2 andre lige neden for huset – nu havde jeg 3 hele fiskedage foran mig..

Torsdag morgen vågnede jeg ved 7-tiden, det var stadig mørkt, op at lave morgenmad. Vennerne kom først i løbet af dagen, så jeg havde morgenfiskeriet for mig selv.

Kl.08.15 gik jeg over bakkerne og Nordkysten åbenbarede sig i et utroligt morgenlys. Skarverne lettede fra Coastervraget, vinden var let fra sydvest, lidt diset, men solen lurede lige bag skyerene – næsten for perfekte forhold.

Et lille rev på 2-300 mtr. ligger lidt vest for Coastervraget, her skulle slaget stå. Jeg lagde ud med Stigbøjlen monteret med en ”Grå Frede” og en 12 grams sølvpil.

Efter en halv time, forplantede det første stød sig i stangen, halvvejs inde, først een gang og så igen 2 meter efter. Spændingen var intens, hjertet oppe i halsen – 3 meter fra stangtoppen blev ophængeren hugget med vildskab – fisken rullede øjeblikket og piskede hysterisk rundt i vandet foran mig...

Propeller og Havørreder 2.Del

© scandicangler.com

Jeg nåede aldrig at få nettet af ryggen, så var fisken væk – totalt slukøret, 50 cm. sølvtøjet var tabt! Jeg kiggede tacklet igennem, men der var ikke noget galt, stigbøjlen var udløst som den skulle og krogen sylespids.

10 minutter senere var den gal igen - Et kanon hug 20 meter ude, fisken røg ud af vandet som en raket 2-3 gange, denne gang nåede jeg af få nettet fri, så begyndte fisken at rulle foran mig – slap line igen!
Igen en fin fisk omkring halvmeteren, tydeligt i bedre kondition end den første. Stigbøjlen var udløst, hvilket afslørede at ”frede” igen var for fristende.

Klokken var 09.15, humøret ikke helt så højt, men optimismen for de næste 3 dage var steget, der var virkelig fisk i år. Jeg fiskede mig tilbage over revet, mod huset og desværre, må jeg sige, gentog historien sig yderligere 2 gange før jeg kunne lande en undermåler, hvor fluen sad urokkeligt fast i underkæben – mærkeligt!

Mens jeg travede tilbage mod huset i den smukke natur, prøvede jeg at glæde mig over en utroligt spændende morgen, med masser af aktion, men det var sgu’ lidt svært med den statistik, bagud 4-1, hvis jeg talte undermåleren med.
Taktikken for eftermiddagens fiskeri blev lagt, de nyindkøbte Bombardaflåd skulle prøves med min nye FOX Barbel specialist stang – hvis det var fluer de ville ha’ var det fluer de skulle få.

Propeller og Havørreder 3.Del

© scandicangler.com

Klokken blev 16.00, før jeg så mit snit til at forlade familien og de nys ankomne venner, meget asocialt,men absolut nødvendigt.
Jeg havde rigget op med en klar 15 grams Bombarda, der kan fyldes med vand efter behov, min 12’ fox specialist, samt et Biomaster 1000x med ny 0.16 mm. fireline.

Hvilken fryd, dette grej kaster simpelthen utroligt, bombardaen er intet mindre en genial, den lange stang håndterer let 3-4 meter forfang og bonbardaen forhindrer kludder – jeg har simpelthen kun lovprisninger tilovers for denne bombarda.

Jeg startede fiskeriet med 3,5 meter 0.27 mm. floucarbon, monteret med to fluer en ”Frede” str. 4 og forrest en Magnus str.6 - en ret sikker kombination.

Vejrforholdene var stadigt fine, let til frisk nu sydlig vind, lette dønninger og ikke spritklart vand. Resultatet udeblev heller ikke, efter 5 kast, kom det første hug, et helt tydeligt stød, efterfulgt af en pæn hvirvel bag bombardaen – kontakten udeblev…

Jeg fiskede koncentreret videre, men der gik 30 min. før næste hug kom, halvvejs inde kom hugget meget hårdt, fisken gik fri af vandet og afslørede en endog meget pæn størrelse, måske 2-3 kilo?

Denne fisk gik efter lidt luftakrobatik, roligt og tungt, jeg holdt stangen nede det bedste jeg havde lært, måske heldet var med mig denne gang?
3-5 min. gik og fisken viste sig ret medgørlig, nettet var fremme, den lange stang spændt og fisken 2-3 meter fra netttet. Som på kommando begyndte dyret at rulle vildt om sin egen længdeakse, i refleks skød jeg nettet frem mod sprøjterriet, men det eneste jeg nettede var hullet efter fisken – den var tabt.

Frustrationen nærmede sig raseri, nu kunne det fa… være nok. Jeg satte mig lidt på en sten for at sunde mig, kiggede tacklet efter, intet at udsætte?
Skråt til højre for mig, lød et stort pladsk 30 meter ude, på den igen. Bombardaen landede perfekt, høj indspindingstempo ind mod området, hvor fisken afslørede sin aktivitet.

Fuldstændig som ønsket knaldede fisken på, det hårde hug blev efterfulgt af et tilslag der kunne gøre en tarponfisker mundlam.
Nu var den der, igen en halvmeterfisk, godt nok lidt slank, men lynblank. Rulleriet begyndte, men jeg valgte at kane fisken med et ret hårdt pres, så bare ærgerligt ørred! fisken røg lettere forvirrret ind over det lave vand og op på de glatte sten.
Her slog den sig selvfølgelig af krogen, jeg smed stangen, kastede mig efter fisken som piskede rundt mellem stenene, jeg fumlede rundt på kæene med ærmerne under vand, næste dønning gav fisken vand under kølen, et slag med halen og den var væk.

Propeller og Havørreder 4.Del

© scandicangler.com

”Har du tabt noget?” lød det bag mig, en lokal fisker havde sneget sig ind på mig. Det pinlige blev endnu mere pinligt, her lå jeg på alle fire i vandkanten og rodede rundt, jeg var noget rød i masken.

Jeg fik en god snak med den lokale fisker og fortalte ham om mine skærmysler, han var ikke synderligt overrasket, efterårsørred kan være rigtigt drilske, de slår til fluen, er yderligt kroget o.s.v.

Da mørket sænkede sig traskede jeg hjemover, statistikken var mod mig 3-0, men jeg var ved godt mod, snakken med den lokale fisker havde givet mig en ide..!
Sent samme aften gik jeg til fluestikket, jeg havde fået en ide der måske kunne provokere ørrederne tilat hugge fluen ordentligt.

Fra mit sandartfiskeri, har jeg ofte haft held med en lille propel på tacklet, en sådan propel ville jeg montere i enden på en fredeagtig flue, ingen tvivl i mit sind, det måtte virke.
Det var forbavsende nemt at binde fluen, på et stykke 0,80 mm. nylonline, med en lille rød perle i enden, som smeltes fast, trækkes den lille propel på, dette udgør halen på fluen.

Herefter bindes fluen helt som vanligt. Et par store kuglekæde øjne sikrer fluens retningsstabilitet, så propellen ikke får fluen til at rotere.
Jeg måtte ofre mig for familie og venner, en dejlig dag svandt med god mad, spabad og hyggesnak. Ikke før ved 4-tiden var jeg klar til at søsætte ”flyvende frede”.

Bombardaen sendte fluen ud over revet, vandet var mere klart og vandet lidt for fladt, der gik dog også en time før hugget faldt.
Jeg var begyndt at tvivle lidt på ideen, men så blev jeg vækket, fluen blev simpelthen overfaldet. En fin lille fisk havde indhaleret fluen, så alle krumspring var forgæves – krogen sad godt forankret i kødet mellem underkæbe og tunge – 45 cm blank fisk i god kondition, sjældent har en fisk gjort så godt.

En halv time senere fiskede jeg mig op til den lokale fisker fra dagen før, d.v.s. jeg nåede ikke så langt, før fluen igen blev grovædt. En fin halvmeterfisk røg rundt det bedste den kunne, men forgæves, krogen blev hvor den skulle, samme sted i undermunden, jeg nettede fisken med en sjælden glæde, det her virkede!

Den lokale glædede sig på mine vegne og vi fik en snak om disse fine efterårsørreder og om hvor lidt der skal til for at vende en nulbon til en rigtig god fangst. Det var nu lidt sjovere at traske hjem til familien med fisk i bæltet i det smukke aftagende efterårslys.

Dagen efter kom Thomas Bastlund, fra Lystfisken på besøg hos os efter lukketid, så vi måtte lige tage en aftentur sammen.
Thomas fiskede med blink og jeg fiskede med ”flyvende frede” bag bombardaen, tiltrods for at der var mange tobiser i vandet, blev min propelflue igen udslagsgivende, i det aftagende lys blev den hugget af en smuk fisk på 47-48cm i perfekt kondition, selvom den gylpede en tobis op, var propellen altså mere end den kunne stå for. Og krogen, ja den sad perfekt. Thomas fik den godt gennemgnaskede propelflue, så mon ikke den kommer i vandet igen.

Jeg vil tro, at denne flue kan sætte noget igang hos de mange ørredfiskere landet over, måske også i åerne, hvor det faktisk burde fungere endu bedre. Kun fantasien sætter grænser for propellen i pølseenden.

”Flyvende frede”

© scandicangler.com

Krog - Partridge CS54 str.4

Tråd - Waxed,Hvid

Hale - 5 cm. 0,80mm. nylon, rød miniperle som stop for propel str. 0

Hale - Grizzlyhackle tips

Krop - Grå el brun Haremaske el. polygarn

Rib - Kobbertråd og soft grizzlyhackle

Vinge - Grizzly Dunfjer

Hoved - Store kuglekædeøjne

Facebook Comments Box