Share |

Vinterfede gedder

December og jannuar måneds vejr byder på lidt af hvert, slud, regn og sne og...Gedder

Vinterfede gedder

December og jannuar måneds vejr byder på lidt af hvert, slud, regn og sne og i år mere end rigeligt med vind. Til gengæld er søerne som regel isfri, så vi kan få lov til at dyrke det kolde fiskeri efter hårdtpumpede gedder.

Geddefiskeriet i vintermånederne er som regel knald eller fald. Hvis det lykkedes at finde skallestimerne så bliver fiskeriet hårdt og hektisk, hvis ikke, så bliver det en kold og kedelig affære.

De fleste mindre søer har et eller flere typiske vinterhuller, her samler de store stimer af byttefisk sig, i takt med at vandet bliver rigtig koldt. Byttefiskene er typisk skaller og brasenyngel, som danner store stimer for at beskytte sig mod de glubske gedder.

Langt de fleste danske søer er desværre sommergrønne, det betyder betyder at gedderne på visse søer kan være i ret dårlig foderstand helt frem til november.

Når vandet så klarer op og byttefiskene samles, så starter det helt vilde ædeorgie. Gedderne skal indhente det forsømte og samle huld til rogn og forårets forestående leg. I juleferien har gedderne som regel nået en fantastisk kondition, med et udspilet maveskind og en høj vægt. Fiskeriet er stadig i top, det kræver blot lidt fintuning.

Netop Juleferien har de sidste mange år givet mig adskellige store fede gedder, og findes der en bedre måde at komme sig over vores eget ædeorgie på, end en tur på søen ?

Lokalisering

Lokalisering af skallestimerne betyder alt for fiskeriet her i de helt kolde vintermåneder. På nogle søer er det nemt, søkortet afslører de dybeste huller og heri og omkring står skallerne.

Typisk er vores mindre søer, relativt lavvandede med et eller 2 huller på 6-7 meter, her er der næsten fangstgaranti. På de større søer og på dybe badekarssøer (dødishuller) kan det være særdeles vanskeligt at finde geddernes julebuffet. Her skal der lokalkendskab til og som regel flere ture før der er jackpot.

Ferskvand har den højeste densitet ved ca. 4 grader celcius. Dette "tunge" relativt varmere vand vil efterhånden som hele søens vandmængde afkøles, samle sig i de dybe huller og småfiskene følger med.
På visse søer er vinterens termodynamik dog meget mere kompleks, her kan bundkilder, vindpåvirkning og tilløb ændre billedet en del, her er lokalkendskab et must.

Et andet must som jeg nødigt vil undvære er søkort og et godt ekkolod. For det første vil jeg altid gerne vide præcist hvor dybt vand jeg fisker på, for det andet er det den eneste måde at se skallestimen på. Småfiskene kan stå utroligt koncentreret, så det kan være et område på 50x50 meter der giver alle hug, selv på en halvstor sø.

En lille markeringsbøje kan være praktisk, smid den i så snart du finder stimen, så kan du hele tiden finde området, selv hvis du driver væk under fighten med den første grovæder.

Metode

Agnfisken skal helst præsenteres tæt på bunden, gerne lige over bunden, til dette er bundtackler sagen. Det mest simple er oftest at foretrække, en simpel glidebom med 30-50 gram pærebly alt efter dybden.

Agnfisken monteres på et wireforfang på 50-80 cm og fires ned så blyet rammer bunden, herefter hejses det 1 eller 2 spolerunder op. Baitrunneren slås til og justeres så tacklet ikke kan trække line for let.

2 stænger rigges op i hver side af båden og sættes i stangholderen (downeast), så er det bare at dørge rundt stille og roligt igennem og rundt om skallestimerne.

Jeg foretrækker at fiske den ene stang med en spællevende agnfisk, gerne en halvstor skalle eller rimte på 2-300 gr. På den anden stang har jeg altid en sild, fisket med et spinnerblad enten foran eller bagved.

Silden er vægtafbalanceret med skumplast, så den lige flyder og gerne farvet enten orange eller blå med DD boiliefarve. Disse diskosild har efterhånden givet mig et utal af store gedder på sløve dage. Silden monteres med den forreste krog gennem både over og underlæbe, den bagerste krog sættes i så silden er helt strakt og gerne i haleroden. Træk tacklet gennem vandet og finjuster silden og farten så spinner kører og silden ikke kinker for vildt.

Fir tacklet til bunden og lad blyet bumpe på bunden i ny og næ mens du dørger, den flydende sild holder sig fri af bunden. Den levende skalle får stangen til at nøkke mens du dørger og sildestangen bumber derudaf. Den levende skalle flipper som regel helt ud når du nærmer dig skallestimen eller en gedde, hugget falder hårdt og baitrunneren tager line med det samme.Nogle dage kan det dog være meget forsigtige hug, især på silden, her kan hugget være små nøk, selv fra en helt stor gedde.

Generelt giver jeg tilslag med det samme, jeg fisker altid med to kroge, en i hver ende af agnfisken, da gedderne kan godt finde på at "spytte" agnen. Det er yderst sjældent jeg mister fisk på øjeblikkeligt tilslag og så undgår man iøvrigt for dybt krogede fisk.

På relativt stille dage eller når vi er to i båden, fisker jeg en tredie stang med et 30 grams flåd, på traditionel vis, dog med et spinnerblad foran agnfisken. Når hugget falder strammer jeg linen op til jeg mærker fiskens vægt og giver så et langt sejt tilslag. Herefter presser jeg ikke fisken for hårdt, men lader den bestemme tempoet de første minutter.

En gedde på 8-10 kilo vil føles temmelig tung på 6-8 meter vand. Man kan som regel mærke når det er en god fisk, så er der "langt" imellem ruskene, når gedden slår hovedet fra side til side for at komme af med krogene. De mindre gedder rusker som regel mere vildt og vil søge op i vandet næsten med det samme, mens de store fisk holder sig ved bunden.

Generelt fighter gedderne ikke ligeså godt om vinteren som i sommer og efterår, både p.g.a. den lave temperatur, men også fordi de er så tromletykke. Tit ser man gedderne gylpe masser af halvfordøje småfisk op under fighten, de er simpelthen fyldt helt til randen.

Når fisken er udtrættet godt, fører man den op langs båden, tager den med gællegrebet og løfter den op på den ventende afkrogningsmåtte i bunden af båden. Når først man har taget gedden med gællegrebet, må man ikke slippe, selv hvis fisken flipper. Hold godt fast i gælle/kæbeben, hvis først man slipper taget bliver man helst sikkert bidt.

Gællegrebet kræver lidt øvelse og forsigtighed, men er klart den bedste måde at lande gedden på og fisk på 10-12 kilo er ikke noget problem. Jeg har dog altid et stort spredebloknet uden skaft med, hvis kæmpen en dag skulle tage min agn.

Grejet

Det rigtige grej er som altid vejen til succes. Jeg bruger 10 og 11 fods helaktionsstænger helst ret bløde, 1,75-2 lbs test kurve. Gamle bløde karpestænger er ret fede til formålet, men skal ikke være for stive og helst heller ikke 12 fod, det er lige i overkanten til bådfiskeri.

Kamasan Pike eller Drennan pikefloat i en forkortet udgave er rigtig gode valg. Er stængerne for stive, mistes for mange fisk under fighten, en blød helaktion, gør at krogene bliver siddende under geddens hovedrusken og dyk mod bunden. Under bådfiskeri skal man jo heller ikke kaste med tunge vægte, men blot fire agnen ud over bådsiden.

Hjulet skal helst være en baitrunner og her er Shimanos 60-8010 serie de andre overlegne, både hvad angår lineoplægning og holdbarhed. Linen skal mindst være en 10 lbs, gerne 12 lbs og Berkley specimen biggame er både billig og god . Jeg har landet mindst 100 fisk over 5 kilo uden linebrud.

Kroge og forfang er som i alt andet fiskeri meget vigtigt, glem alt om korte købeforfang og store trekroge, det er en saga blot. Forfangene laves af rustfri sevenstrand wire som kan købes på 20 meter spoler i 15 og 20 lbs, de kan enten tvistes sammen med en tviste-nål, eller klemmes sammen med små metalrør. Drennan´s sevenstrand fås både coated og rå i en rigtig god kvalitet og kan varmt anbefales.

Svirvler og hægter skal helst være sorte og gerne i tungsten. Krogene er et kapitel for sig. Jeg er varm fortaler for Drennans specielle dobbeltkroge til agnfisk - de kroger suvrænt og skader fisken minimalt og da der ikke skal kastes med agnfisken holder de fint på den. Desuden samler de ikke møg i samme grad som trekrogene ved bundtackelfiskeri. Trekroge bruger jeg mest til flådfiskeri lidt over bunden, især til lidt større levende agnfisk. Trekroge i str.6 og 4 er at foretrække, og de skal helst være kemisk skærpede og altid sylespidse. Drennan har også her en suveræn krog med microbarb, men også Gamakatsu og Owner har rigtigt gode kroge.

Flåd skal være gennmløbs cigarflåd med bærevægt fra 30-40 gram, de kan enten laves selv, eller købes til en billige penge. Bly til bundtackler skal være langstrakte og gennemløbsbly til flådfiskeri skal være ovale eller kugleformede.

Forfangene obevares i en "ringbind" (forfangsdåse) så de ikke filtrer, fisk altid kun med friske og lige forfang - spar aldrig på forfanget - hellere skift en gang for meget en en gang for lidt, det giver flere fisk. Et bukket og filtret forfang præsenterer ikke agnfisken nær så godt som et friskt.

Et andet must er en lang peang til afkrogning, stik aldrig fingrene ned i geddens gab, det ender på skadestuen!!

Downeast stangholdere, er både billige og nemme at bruge, men man kan også fremstille smarte holdere selv. Ekkoloddet er som sagt også vigtigt, her er der mange på markedet, de mest populære kommer fra Eagle og Lowrance og er alle pengene værd.

Elmotorer er ved at vinde indpas på de danske søer og ikke uden grund, de er nemme og meget praktiske i brug. Hvorvidt man fanger flere fisk med den, skal jeg ikke kunne sige, jeg har kun prøvet min nye Minnkota Maxum én gang.

Undgå for lang sackning af gedden, aldrig mere end 30 min, vej gedden i en vejeslynge og ikke i kæbebenet. Tag de ønskede fotos og sæt gedden nænsomt ud og sikre dig, at den svømmer væk.

Julen varer lige til påske, det gør geddefiskeriet også efter min menning, bare fiskeriet foregår nænsomt og fiskene genudsættes. I maj og juni derimod har jeg ikke meget lyst til at fange udlegede gedder i dårlig kondition.

Hvis du tager fisk med hjem til køkkenet, så tag mindre fisk på 1-3 kg, de smager meget bedre og så får de store lov til at sikre bestanden.

Facebook Comments Box